 ....
Og jeg hader den uge efter blodprøven (hvilket er nu igen), da jeg egentligt slet ikke har lyst til at få svaret, fordi der altid vil være en risiko for at kræften er vendt tilbage. Første gang vi trådte ind i den syge verden med kemoterapi, operationer osv vidste vi ikke hvad der ventede os (heldigvis) men at skulle gøre den en gang mere nogensinde igen..... For nu ved vi hvad det handler om og hvad det indebærer !!!
Jeg forsøger at finde positive ting ved situationen og jeg nyder - og har nydt- alle de ekstra timer jeg har med Sixten i forhold til hvis vi bare havde arbejdet og haft alm hverdag. Og Freya har vi også mulighed for at hente tidligt hjem. Så vi har fået en masse ekstra dejlig samvær med vores unger :-) Og Sixten og jeg har nok knyttet en helt særlig form for symbiose.... Som jeg forsøger at tøjle lidt, så den ikke hæmmer ham i det daglige, da meningen jo er, at han/vi skal ud i verden igen og være helt almindelige. men det er lettere sagt end gjort ;-) Han er startet i vuggestuen igen (de havde sørget for at hans gamle plads i det velkendte stod klar) et par timer hver formiddag. Så henter jeg ham hjem til middagslur. Han har på nuværende ikke energi til mere. Resten af dagen foregår herhjemme i stille og roligt miljø. Trætheden og udmattelsen er en anden bivirkning til kemoen :-(
Om et par uger skal vi have tjekket hans lunger igen, fordi der er mistanke om let nedsat lungefunktion. Endnu en bivirkning.
Men i det store og hele er vi jo fyldt af ubeskrivelige følelser når det drejer sig om Sixten og hans helbredelse. ...
Dette er et svar til  Det går....
af Pernille (22-02-2012 kl. 22:11)
|
Pernille
Svar til dette indlæg
© 1999-2025