 8
Jeg havde hele tiden håbet at jeg kunne undvære en epidural (det fik jeg heller ikke ved storebrors fødsel), men dér var jeg godt klar over at det var fuldstændig umuligt. Jeg fik midt i smertehelvedet fremstammet at jeg ville have en epiduralblokade NU.
Jeg var meget påvirket af smerterne og havde svært ved at ænse hvad der foregik omkring mig. Jeg kunne bare høre på jordemoderen at hun ikke tog det så seriøst. Ikke at jeg ikke måtte få blokaden, men hun ville først have mig op af vandet og undersøgt osv. og så måtte vi se….jeg fornemmede at hun syntes at jeg var pylret. Dette havde jeg det rigtig svært med, da jeg bestemt ikke følte mig pylret. Desuden havde jeg læst adskillig hundrede fødselsberetninger og havde læst utrolig mange eksempler på at narkoselægen var flere timer om at komme, så derfor var det mig virkelig magtpåliggende at de fik tilkaldt en narkoselæge omgående. Jeg HAVDE jo nået min absolutte smertegrænse.
Jordemoderen var dog ikke til hverken at hugge eller stikke i, og inde i min osteklokke, kunne jeg høre/fornemme på min mand at NU skulle jeg op af det badekar. Med min mands hjælp, kom jeg på en eller anden måde op af badekarret og hen over gulvet. Jordemoderen ville have mig ud og tisse. Jeg havde så mange smerter at jeg slet ikke kunne overskue det. Veerne kom lige oven i hinanden og gjorde vanvittigt ondt. På en eller anden måde, kom jeg alligevel, med min mands hjælp, ud på toilettet og fik tisset. Da jeg kom ud fra toilettet, bad jeg igen om at de ringede efter en narkoselæge, men dette nægtede de. Jeg skulle først op på briksen og undersøges.
Dette er et svar til  7
af CaLa (28-07-2012 kl. 21:33)
|
CaLa
Svar til dette indlæg
© 1999-2025