 9
Jeg KUNNE IKKE MERE. Min krop var invaderet af veer. Veer der var værre end jeg nogensinde før havde oplevet, veer der oversteg min vildeste fantasi. Jeg skreg og skreg og fik indimellem skreget at jeg VILLE have at de ringede efter en narkoselæge. Det var en helt igennem frygtelig oplevelse. Midt i osteklokken, så jeg mig selv stående - skrigende og klamrende mig til en håndvask, alt imens min mand gjorde sit allerbedste for at holde mig oprejst og jordemoderen og den studerende stod som to rasmus-modsat´er der bare nægtede at gøre noget og jeg følte virkelig at de syntes at jeg var det største pylrehovede.
På en eller anden måde, fik min mand bakset mig hen til og op på briksen. Jeg lå på siden og jordemoderen undersøgte mig indvendigt for at sætte en caputelektrode på den lilles hovede. Lige pludselig sagde hun, nærmest lettere chokeret : ”den der epiduralblokade….den når vi ikke!! – du er 9 cm åben!”.Inde i osteklokken, trængte nyheden ind og jeg følte i den grad lettelse, om end smerterne stadig var enorme. Det var også ligesom stemningen på stuen ændredes. Nu følte jeg det ikke længere som om at de syntes at jeg havde været pylret. Jeg havde åbnet mig fra 5 til 9 cm på under 10 minutter, så det var jo derfor at smerterne var fuldstændig ubegribelige.Næsten omgående efter at hun havde sagt at jeg var 9 cm åben, var jeg pludselig 10 cm åben og havde presseveer. Jeg fik at vide at jeg gerne måtte presse.
Dette var en helt anden oplevelse end ved fødslen af storebror, hvor jeg ikke kunne mærke presseveerne. Presseveerne var helt tydelige og jeg kunne sagtens presse med
Dette er et svar til  8
af CaLa (28-07-2012 kl. 21:35)
|
CaLa
Svar til dette indlæg
© 1999-2025