 10
Jeg lå stadig på siden og havde fat i min mands trøje med den ene hånd og hans tommelfinger med den anden. Han blev simpelthen holdt i et jerngreb, men det gjorde at jeg kunne presse for alle kræfter. Det gik lynhurtigt. Efter få pres, sagde den jordemoderstuderende at nu kunne man se hovedet og i næste ve ville det blive født. På mærkværdig vis, følte jeg, midt i alverdens smerter, en vis form for kontrol. Jeg kunne presse når jeg skulle presse og stoppe op og gispe, når jeg skulle dét.
Den lille havde fuld fart på….først kom hovedet og i alt 4 minutter efter at jeg begyndte at presse aktivt, kom resten af kroppen og kl. 00:59, var vores lille barn født. Jeg fik straks barnet op på maven og fik pustende og stønnende fremstammet ”kameraet….kameraet…” til min mand, som omgående fik hevet kameraet frem og knipset det første billede af vores lille klistrede lillablå vidunder. ”Skal I ikke se hvad køn det er?” spurgte jordemoderen. Og øhhhhh jo! Selvfølgelig skulle vi da det. Det havde vi helt glemt midt i det hele.
Jordemoderen drejede den lille lidt omkring så min mand kunne se det. ”Det er en lille pige” sagde han. Det var helt fantastisk. Vi havde været så spændte på hvad maven gemte på og nu vidste vi det. Vi havde fået en lille datter. Hun fik i øvrigt apgarscore 9/10/10 ved fødslen (kun 9 pga. farven), men rettede sig allerede efter 1 minut til 10/10/10.
Kort tid efter fødte jeg moderkagen, stadig med vores lille pige på maven. Dette var så godt som smertefrit. Alt så fint ud, både med barn, moderkage og mig (var slet ikke bristet) og vi fik lov at være lidt alene.
Dette er et svar til  9
af CaLa (28-07-2012 kl. 21:37)
|
CaLa
Svar til dette indlæg
© 1999-2025