Reagensglasbefrugtning øger kromosomfejl Når sædcellerne fusionerer med ægcellerne i et reagensglas, opstår der langt flere fejl, end tilfældet er, når et nyt liv skabes efter naturmetoden.
4929
Livet begynder bedst i livmoderen. Når sædcellerne fusionerer med ægcellerne i et reagensglas, opstår der langt flere fejl, end tilfældet er, når et nyt liv skabes efter naturmetoden.
Det viser en dansk doktorafhandling, der for første gang sammenligner forekomsten af kromosomfejl ved naturlig befrugtning med kunstig befrugtning i reagensglas.
Forsker Ph.D. Dorthe Viuff har sammenlignet 284 fosteranlæg taget ud fra slagtede køer med 577 embryoner (fosteranlæg) udviklet i reagensglas. Og hovedresultatet er en markant højere forekomst af fejl på de kunstigt modnede og befrugtede æg end på dem, der kom fra køers livmoder. Ifølge Dorthe Viuff er undersøgelsen af kvægfostre det tætteste man hidtil er kommet på en sammeligning af kunstig og naturlig befrugtning hos mennesker.
Hendes afhandling viser, at de kunstigt befrugtede æg med tiden i langt højere grad end de naturlige bliver et mix af normale og unormale celler. Samtidig indeholder knap 10 procent af reagensglas-embryonerne unormalt mange kromosomsæt, hvilket betyder, at de går til grunde. Til sammenligning havde kun en procent af de naturligt skabte embryoner for mange kromosomsæt.
Dorthe Viuffs undersøgelse siger ikke noget præcist om, hvilke konsekvenser kromosomfejlene får for det nye afkoms udvikling. Men hun siger, at fejlene kan indebære alt fra meget tidlig abort til fødselskomplikationer, dødfødt afkom og skader senere i livet på afkom, der overlever.
Konkret peger resultaterne på en fare for, at de, der arbejder med kunstig befrugtning, kan fejlvurdere et embryon som normalt og levedygtigt. "I særlige tilfælde foretager fertillitetslægerne en biopsi af embryoner for at teste deres kvalitet. Men hvis de tester en rask celle fra et embryon, som er en blanding af normale og unormale celler, kan de få en fejlagtig information om, at embryonet er i orden. Det kan føre til en mislykket behandling, som igen betyder, at et par, som vil hjælpes til at få et barn, må igennem en ny behandling", siger Dorthe Viuff.
Hun understeger, at hendes ærinde overhovedet ikke er, at stille spørgsmålstegn ved det rimelige i at hjælpe barnløse med kunstig befrugtning. "Tværtimod kan mine resultater bruges til at forbedre den kunstige befrugtning", siger Dorhe Viuff.
Relaterede artikler
© 1999-2025