Pres på loven om kunstig befrugtning Strikse krav omkring brugen af kunstig befrugtning sættes nu under pres. Det sker for at give par mulighed for lettere at få flere børn.
4821
Strikse danske krav omkring brugen af kunstig befrugtning sættes nu under pres. Det sker for at give flere par med nedsat frugtbarhed mulighed for lettere at få flere børn på det offentliges regning.
Amterne kræver, med opbakning fra fertilitetslæger og flere partier i Folketinget, at de får dispensation fra loven om kunstig befrugtning, så de får mulighed for at opbevare nedfrosne æg i op til 5 år mod kun 2 år i dag.
Begrundelsen er, at amterne fornylig begyndte at tilbyde parrene gratis behandling til også at få barn nummer to - med den betingelse, at det kan ske med de æg, der er til overs fra den første behandling.
"Får vi lov til at opbevare æggene længere, end det er tilfældet i dag, vil det betyde færre behandlinger og dermed mindre ubehag for kvinden - og i sidste ende færre udgifter for skatteyderne", siger formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S).
I dag destrueres de nedfrosne æg efter 2 år. Hvis kvinden ikke er blevet gravid inden for den periode, skal hun påny have udtaget æg ved et omfattende indgreb, som både er stærkt ubehageligt og en meget dyr behandling.
Grænsen på de 2 år er blandt andet indført for at sikre, at parrene ikke kan gøre brug af æggene efter en længere årrække og få børn, når de nærmer sig pensionistalderen. Stadig flere danske børn fødes i dag efter kunstig befrugtning, og blandt fertilitetslæger er der støtte til amternes udspil.
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser imidlertid at give en dispensation fra 2-års reglen. Den indgår i en samlet lovpakke om blandt andet stamceller, adoption og fertilitetsbehandling samt inseminering af enlige kvinder, som ventes fremsat i næste folketingssamling.
Relaterede artikler
© 1999-2025