Børnefamilier er dyre for kommunerne Børnefamilier bosætter sig i stigende grad i bælter rundt om de større byer og modtages med glæde. Men reelt er børnefamilier en underskudsforretning.
3267
De danske kommuner nærmest kæmper om at tiltrække unge børnefamilier, der kan fremtidssikre kommunen med et solidt skattegrundlag.
Men det er en dyr strategi, hvor en voksende koncentration af børnefamilier rundt om de større byer kan få alvorlige konsekvenser for de attraktive kommuners økonomi.
Ifølge tal fra Kommunernes Landsforening kostede det gennemsnitligt 92.300 kroner at sørge for pasning til 2 børn på henholdsvis 2 og 5 år i 2002.
På plussiden kommer skatteindtægter fra børnenes arbejdende forældre, ejendomsværdiskat fra familiens hus samt tilskud fra staten og fra andre kommuner med færre udgifter.
Bundlinjen er et minus på 16.800 kroner pr. gennemsnitsfamilie.
For de områder af landet, hvor børn under 0-6 år udgør op til 12 procent af befolkningen, kan det blive til en stor regning.
Det gælder især de kommuner, der ligger i nærheden af vækstcentre som København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og trekantsområdet, for det er her, børnefamilierne klumper sig sammen.
For eksempel ligger to topscorere på listen over byer med stor andel af 0-6 årige, Hinnerup og Galten, omkring 15 km fra Århus C, mens to topscorere på Sjælland, Ølstykke og Slangerup, ligger ca. 20-30 km fra Rådhuspladsen i København.
Kommunerne har dog det til fælles, at andelen af 0-6 årige næsten er dobbelt så høj som i udkantsområder som Langeland, Falster og Bornholm.
Det er også nogle af de steder, hvor faldet i andel af små børn er størst, mens stigningen især sker på Sjælland.
"For ti år siden havde vi omkring 3.000 pasningspladser, i dag har vi 5.000. Vi har haft store udgifter til etablering af nye institutioner, og nu får vi brug for mange flere skoler", siger kulturdirektør Ivar Koed fra Frederiksberg Kommune.
Generelt er antallet af små børn faldende. Derfor har langt de fleste af landets kommuner en negativ vækst i antallet af 0-6 årige.