Forældre, der har fået barn ved kunstig befrugtning, skal have bedre mulighed for at få barn nummer to af de tiloversblevne nedfrosne æg.
Det bør være konsekvensen af et lovforslag, der netop er godkendt af regeringen på et ministermøde, om at give stamcelleforskere mulighed for at forske i de tiloversblevne æg fra kunstig befrugtning, mener forsker Claus Yding Andersen fra Rigshospitalet.
Lovforslaget forventes fremsat inden sommerferien efter pres fra danske forskere og bliver fulgt op af en generel revision af loven om kunstig befrugtning til efteråret.
"Det er ikke logisk at give forskere lov til at holde liv i og forske i æg, der skulle have været destrueret, når man kunne forlænge nedfrysningen og i stedet give forældrene muligheden for at udnytte dem til at få barn nummer to", siger forskeren.
Han fastslår, at den hidtidige tidsramme på 2 år er fastsat helt tilfældigt, og at for eksempel Storbritannien og Sverige tillader en længere nedfrysning. Videnskabeligt er det uden betydning, om æggene er nedfrosset i 2, 4 eller 5 år.
Tilfældig tidsramme
"Mange æg er gået tabt, fordi forældrene kun lidt mere end et år efter, at det første barn er født, skal tage stilling til, om de vil udnytte de nedfrosne æg til at få barn nummer to. Ofte føler forældrene, at det er for tidligt", siger Claus Yding Andersen.
Hvert år bliver mellem 1.000 og 2.000 nedfrosne æg destrueret frem for at blive til børn.
Dansk Fertilitetsselskab har anbefalet, at æggene må være nedfrosset i 4 år, og det er fertilitetsprofessor Svend Lindenberg enig i.
Sundhedsministeriet oplyser, at muligheden for at nedfryse æggene længere vil indgå i overvejelserne i forbindelse med revisionen af loven om kunstig befrugtning.
Kilde: Jyllands-Posten
10-04-2003
|
Relaterede artikler
© 1999-2019