Sundhedsstyrelsens forslag om at tilbyde alle gravide en vurdering af, om de venter et handicappet barn, skal nu diskuteres i Folketinget.
Kristeligt Folkeparti, der er dybt betænkelige ved udviklingen, har bebudet en forespørgselsdebat, som vil finde sted i næste måned.
"Det er vores opfattelse, at regeringen har indledt en klapjagt på folk, der ikke har normalegenskaber", siger Kristeligt Folkepartis gruppeformand, Jann Sjursen.
Han peger på, at regeringen i forbindelse med debatten om fosterreduktioner, hvor forældre, der venter trillinger, kan få fjernet et af fostrene, har henvist direkte til økonomiske besparelser.
Det samme gjorde Hovedstadens Sygehusfællesskab for nylig, da det besluttede at tilbyde samtlige gravide i hovedstaden fosterdiagnostik. Her blev der ikke lagt skjul på, at man ved metoden kan finde flere fostre med Downs syndrom (mongolisme), som efterfølgende kan blive aborteret, og dermed spare samfundet store udgifter.
"Mange af de behandlinger, vi tilbyder i dag, kan ikke tåle en cost-benefit-analyse. For eksempel kan det ikke økonomisk betale sig at behandle hjertepatienter, som ikke længere er arbejdsdygtige, men vi gør det jo alligevel. Med fosterdiagnostik laver man en screening med det eneste formål at fjerne livet. Screening for brystkræft ville straks få en anden betydning, hvis formålet alene var aflivning frem for behandling", siger Vibeke Manniche.
Hun efterlyser en positivliste over, hvilke sygdomme lægerne må kigge efter hos fosteret. Efter hendes mening skal det kun være sygdomme, hvor barnet vil dø inden for det første år eller få et meget smertefuldt liv, og herunder hører altså ikke Downs syndrom.
"Mange børn med Downs syndrom døde tidligere på grund af hjertefejl, men dem kan man behandle i dag, og derved falder dødeligheden. I USA er der eksempler på mennesker med Downs syndrom, der har taget kørekort og har almindeligt lønnet arbejde", siger Vibeke Manniche, der tidligere har arbejdet på Center for Små Handicapgrupper.
Både hun og Jann Sjursen mener, at der mangler uvildig rådgivning af de par, der får at vide, at de venter et handicappet barn.
"Hvis det er de læger, der udfører fosterdiagnostik, som skal rådgive parrene, får forældrene ikke en uvildig information", siger Vibeke Manniche.
Kristeligt Folkeparti foreslår, at forældrene skal henvises til handicaporganisationer, når de får at vide, at de venter et barn med en alvorlig sygdom.
"Det er vigtigt, at forældrene ikke kun hører om de tårnhøje problemer, der er ved at få et handicappet barn, men også møder nogle af de par, der rent faktisk har fået et sådant barn, så de kan høre om de sorger og glæder, der følger med, før de træffer en beslutning", siger Jann Sjursen.
Sundhedsstyrelsen anslår, at antallet af provokerede aborter efter 12. uge på grund af handicap vil stige fra 250 til 375 årligt, hvis alle gravide tilbydes fosterdiagnostik. Og ifølge Abortankenævnet bliver der altid givet tilladelse til en sen abort, hvis det ventede barn har kromosomfejl.
Kilde: Kristeligt Dagblad
30-04-2003
|
Relaterede artikler
© 1999-2021