Det sku' være så godt... Hvor er det ærgeligt, at den skønne tid efter fødslen skal slutte med frustrationer og formålsløse opringninger til pladsanvisningen.
3943
Skrevet af Mette
Min tid som hjemmeløbende burde være slut, men den trækkes til det sidste. Jeg går og venter på en institutionsplads til mit oktoberbarn anno 2001, og vi kan nok vente længe endnu.
Den lille glade purk laller intetanende rundt i hælene på mor, der dag for dag bliver mere og mere træls at være sammen med!
Hvor er det ærgeligt. At den skønne tid (for det har sgu' været dejligt) skal slutte med frustrationer, formålsløse opringninger til pladsanvisningen - hvis man overhovedet er så heldig at komme igennem.
Og så har jeg endda prøvet det før! Det gør det ikke bedre ej heller frustrationerne mindre. Jeg havde ellers lovet mig selv højt og helligt, at jeg denne gang ikke ville give efter men blot nyde det til sidste time, for jeg ved jo, at det tager under 14 dage på arbejdsmarkedet, så savner jeg tiden med ungerne.
Hvorfor er det så forbandet svært at leve i nuet med en skøn unge på 15 måneder? Hvorfor er jeg ikke klogere? Hvorfor bliver det alligevel aldrig så fint at være mor "som i bladene"?
Det holdt kun 3 måneder længere end sidst, jeg var på orlov, så begyndte jeg alligevel at ringe rundt og spørge, hvornår og hvor der var plads, og nu er jeg i fuld gang med at finde en "tilfældig" børnepasser, der med Københavns Kommunens økonomiske tilskud og velsignelse kan passe på mit guld, mens jeg sidder på kontoret - hvilket idiotisk paradoks.
Først bruger man krudt på at finde den rigtige institution, for naturligvis er vi interesserede i at sikre, at vores søn får den bedste institution i umiddelbar nærhed af hjemmet. Et par måneder senere brister illusionen, og man skal så finde den bedste midlertidige løsning.
Der loves børnefamilierne så meget, og en ny orlov kom på banen. Flot skal det være, og det er da fantastisk med en lang barselsorlov. Det er imidlertid lidt hult, når orloven er færdig, og familierne selv skal finde pasning til et 12-18 måneder gammelt barn, fordi man var så tosset at føde på den forkerte tid af året.
"Til sommer" er det store mantra i København, så sker det store ryk. I mellemtiden er der ikke meget der "rykker". Mener de det virkelig, politikerne, når de siger, at vi skal få nogle flere børn?
Usikkerheden er den største dræber for familiehyggen. Snart er han nummer 3 snart nummer 7 på listen, måske til februar ellers nok først til maj.
Lige pludselig dumper brevet ind af døren. "Vi kan hermed tilbyde...", og så gælder det om at genvinde orlovsstemningen, for nu er det snart forbi. Det virkelige liv kalder.
Ned på gulvet mor, frem med klodserne. Nu skal vi rigtig lege - hyg for helvede.
Relaterede artikler
© 1999-2025