Mine 6 fødsler Pia fortæller om sine 6 fødsler. Hver eneste gang havde hun besværlige graviditeter med ekstrem kvalme og vægttab de første måneder.
5741
Skrevet af Pia
Selvom jeg efterhånden har født så mange gange selv, så elsker jeg stadig at læse fødselsbeskrivelser og har derfor også fået lyst til at fortælle om mine egne erfaringer.
Jeg har hver eneste gang haft besværlige graviditeter med ekstrem kvalme og vægttab de første 4 måneder. Ved nummer 3 og 6 vendte kvalmen endda tilbage igen de sidste par måneder.
Derudover har jeg blødt under alle mine graviditeter. De 3 af gangene "kun" nogle pletblødninger, de andre 3 gange voldsomme blødninger. Desuden har jeg haft "arbejdende" plukkeveer.
Men alle de genvordigheder har ikke kunnet tage modet fra os, dvs. i hver graviditet har jeg både tænkt og sagt: "Aldrig mere", men efter hver fødsel har jeg tænkt. "Åh jo, bare én gang mere"...
Nå, men i alle tilfælde så har jeg født hurtigt, fra jeg har været RIGTIGT i gang, dvs. fra en behjertet jordemoder har taget fostervandet efter dage/mange timer med det, jeg kalder "regelmæssige plukkeveer" (og de har skønnet mig ca. 3 cm åben).
Første fødsel:
Virkelig voldsom for både krop og sind. Efter 2 døgn med regelmæssige plukkeveer (2 døgn efter termin), der kun havde holdt manden og jeg vågen og åbnet mig 3 cm, tog en ældre såkaldt erfaren jordemoder "vandet". Veerne var med det samme kanon hårde, og jeg gav mig voldsomt.
Da jeg efter en times hårde veer kun havde åbnet mig 4 cm og "pylrede", som hun kaldte det, fik jeg et ordentlig skud pethidin og lattergas. Det gjorde mig totalt groggy. Jeg anede ikke, hvor jeg var eller hvorfor - men smerten var lige slem.
2 timer efter blev vores førstefødte født. Heldigvis havde han det fint trods indgivelsen af pethidin så tæt på hans fødsel. Men jeg var gået gevaldig i stykker og måtte virkelig "broderes" på. Sønnen Kasper vejede 3.970 gram og målte 53 cm (2 dage over termin).
Anden fødsel:
Jeg havde regelmæssige plukkeveer/småveer i næsten et døgn, havde åbnet mig 3 cm og "vandet" blev taget. Ligeledes voldsomme veer med det samme.
Jeg havde fortalt den søde jordemoder, at jeg ikke ville have smertelindrende, fordi det gjorde mig groggy, så det undlod vi denne gang. Et langt varmt brusebad og til allersidst en iltmaske var nok i denne jordemoders hænder.
Efter godt 2 timer blev datteren Josephine født. Hun vejede 4.030 gram og målte 52 cm (10 dage før termin).
Tredje fødsel:
Endnu engang havde jeg regelmæssige plukkeveer i knap et døgn (havde før fødslen haft mange, mange, mange "falske opstarter", hvor jeg havde regelmæssige plukkeveer/småveer i flere timer, der så ikke "arbejdede" og bare gik i sig selv igen), der havde åbnet mig til 3 cm.
Vandet blev taget, hvilket resulterede i en gevaldig vestorm, hvor jeg faktisk hverken troede på, at barnet eller jeg ville overleve og bare klamrede mig til min iltmaske.
5 kvarter efter vandet var taget, blev Jesper født. 4.130 gram og 54 cm (8 dage før termin).
Men ret havde jeg i, at det var en voldsom omgang. Han blev meget dårlig, helt blå og slap, rettede sig, men 6 timer efter fødslen blev han bevidstløs og blå.
Han gennemgik en masse undersøgelser, blev blandt andet overført til et større sygehus, men kom så heldigvis i orden igen. Det var VOLDSOMT. Hans "ture" med at blive "blå" og slap blev ved, til han var en måned gammel, uden lægerne kunne sætte "etikette" på. Men heldigvis er han lige som han skal være i dag.
Fjerde fødsel:
Også denne gang mange, mange "falske opstarter", inden det var "rigtigt". Igen blev "vandet" taget, da jeg var 3 cm åben. Og igen 5 kvarter efter, med god støtte af vejrtrækningen i iltmasken, blev Jeppe født. 3.970 gram og 55 cm (11 dage før termin). Heldigvis havde han ingen problemer med den hurtige fødsel.
Femte fødsel:
På samme måde et utal af "falske opstarter", før det var rigtigt. For første gang kom jeg i badekarret, efter vandet var blevet taget.
Jeg fik næsten med det samme falske presseveer, dvs. kroppen pressede af sig selv (ubehageligt) i få sekunder med få sekunder imellem. Det viste sig, at det skyldtes, at en kant af livmodermunden "holdt fast" i babyen. Den fjernede jordemoderen med fingrene (AV).
Men kun godt 3 kvarter efter vandet var taget, og et kvarter efter jeg var kommet op af karret, blev Sophus født. Han vejede 4.250 gram og målte 53 cm (8 dage før termin).
Sjette fødsel:
Igen massevis af falske veer/opstarter, før det var rigtigt. Da jeg var 2 cm åben, blev jeg puttet i et fødekar, og så mente jordemoderen, det ville gå hurtigt.
Da jeg havde været der i 1½ time og var 3-4 cm åben, blev vandet taget, mens jeg stadig lå i fødekarret. Det gav med det samme pressetrang, og da jeg ikke kunne holde tilbage, fik jeg lov at presse med, og mirakuløst nok var jeg allerede fuldt åben!
Ca. 30 minutter efter vandet blev taget, var Paw født. 4.160 gram og 56 cm (14 dage før termin).
Det lidt sjove ved min historie er, at jeg hver eneste gang har fået bedømt mine børn som SMÅ før fødslen. Den ene gang måtte jordemoderen endda give sine kollegaer lagkage, fordi hun havde skudt et kilo under fødselsvægten.
Relaterede artikler
© 1999-2025