Mikkel blev født 6½ uge for tidligt Lægerne fortalte Vibeke, at hendes søn Mikkel havde en cyste i hjernen og en mislyd ved hjertet.
19810
Skrevet af Vibeke
Jeg hedder Vibeke, og sammen med min kæreste Niels har vi Mikkel på nu 11 måneder.
Mikkel blev født i uge 33+4 efter en stille og rolig graviditet. Jeg havde overhovedet ikke haft nogen gener, ud over jeg indimellem døjede med smerter i lysken.
Der var "desværre" ingen grund til, at Mikkel kom før tid - ingen forklaring. Jeg fik ellers taget blodprøver og urinprøver, da vi ankom til Sygehus Nord i Aalborg, men alt var normalt.
Fødslen gik helt uden nogen form for komplikationer og var overstået rimelig hurtigt, syntes jeg selv. Vandet gik kl. 7.40 lørdag den 24/8-2002, men jeg havde ikke veer før ved 15.30-tiden om eftermiddagen, og kl. 18.42 kom Mikkel til verden.
Han kom direkte op på neonatal (afd. 104), fik c-pap, og diverse elektroder målte iltprocent osv. Dagen efter fik han c-pap'en af og klarede sig rigtig godt uden.
Jeg var indlagt på barselsgangen i de første 14 dage vi var der, og derefter blev jeg indlagt på neonatal sammen med Mikkel. Vi kom hjem efter 19 dage.
Desværre måtte vi afsted igen i november, da vi efter et stykke tid hjemme observerede, at Mikkel sitrede helt vildt med venstre arm og ben og med underlæben ind i mellem, både når han sov, og når vi sad med ham.
Vi blev indlagt på børneafdelingen til observation mandag den 11. november. Om onsdagen var han i en ultralydsscanning af hovedet. Om torsdagen fik vi at vide, at han højst sandsynligt havde en cyste i hjernen, og samtidig opdagede børnelægen, at han havde en mislyd ved hjertet. STORT CHOK!
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg næsten havde afskrevet Mikkel. Det var bare for meget. Både hjernen og hjertet. Jeg var fuldstændig overbevist om, at han ville dø fra os. Skrækkelige tanker at have.
Men allerede fredag blev det hele bagatelliseret ned til ingen hjertefejl, mislyden var på grund af en lidt forhøjet feber (viser senere, da jeg får hans journal, at temperaturen den pågældende torsdag var 37,2 grader, hvilket jeg ikke betegner som feber). Og cysten i hjernen var nok bare et ar. Hvad siger man så???
Vi blev henvist til en børnefysioterapeut med henblik på at træne hans motorik og til en MR-scanning af hovedet. Men der var lang ventetid på MR-scanning, så det var ikke før 2 måneder senere. Men det var nok også de 2 værste måneder i hele mit liv. MR-scanningen var i fuld narkose, så vi var en tur omkring afd. 104 igen, så han kunne vågne helt op igen.
4 uger senere igen fik vi endelig besked på scanningen, og den viste intet. INTET. Men hvordan kan en cyste blive til et ar og så pludselig til ingenting? Jeg forstår det ikke, og jeg kan ikke få en ordentlig forklaring nogen steder.
Jeg glemte at fortælle, at Mikkel ved fødslen vejede 2.580 gram og målte 50 cm. I dag måler han ca. 77 cm og vejer omkring 11 kg.
Vi går stadig til kontrol på børneambulatoriet og hos børnefyssen. Men begge steder er de så tilfredse med Mikkels udvikling. Dog var børnelægen lidt misfornøjet med Mikkels venstre ben. Han syntes, det er stift i forhold til det højre. Det er dog ikke noget, vi tænker mere over, for Mikkel kravler rundt hele tiden og rejser sig op ved alting.