Graviditeter sygeliggøres Den officielle holdning til graviditet og fødsel er, at det er en naturlig proces, der ikke skal sygeliggøres. Alligevel mødes gravide med et hav af undersøgelser.
2363
Den officielle holdning til graviditet og fødsel er, at det er en naturlig proces, der ikke skal sygeliggøres. Alligevel mødes gravide med et hav af undersøgelser.
I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorg står der, at graviditet, fødsel og barselsperiode er normale livsprocesser, der ikke skal medikamenteres unødigt. Samtidig foreslår Sundhedsstyrelsens egen publikation om fosterdiagnostik, at alle gravide bør tilbydes en scanning for mongolisme.
Strukturen i sundhedsvæsenet peger i samme retning. Antallet af fødesteder i landet reduceres og centraliseres på de store sygehuse. Samtidig er hjemmefødsler gået fra at være et udbredt fænomen for et par generationer siden, til nu at være et forholdsvis sjældende fænomen.
"Det er jo ingen sygdom at være gravid, og vi forsøger da også ikke at gøre den gravide til patient, at undgå den store teknologiske omklamring af kvinden. Men vi må erkende, at den stik modsatte udvikling finder sted på de store sygehuse", siger de praktiserende lægers formand, Jørgen Lassen.