Skrevet af Lene
Jeg havde termin den 17/7-2003 og glædede mig til at få det overstået. Det var der tredje fødsel, jeg skulle igennem, men den første, der skulle foregå hjemme.
Jeg fik en søn den 25/10-1999, som heldigvis blev født på sygehuset i Grenå, da det endte med forløsning med sugekop. To år senere fik jeg en pige, der også er født den 25/10-2001 og på Grenå Sygehus. Det var en hurtig fødsel, som kun tog 3½ time.
Grunden til at det denne gang skulle foregå hjemme er, at Århus Amt, der skal spare, valgte at lukke fødeafdelingen på Grenå Sygehus den 21. april 2003. Det ville betyde for mig, at jeg skulle helt til Randers. Med en hurtig fødsel i bagagen var det ikke lige det, der var mit største ønske.
Jeg vågnede kl. 6.30 den 16/7 med nogle få veer. Da jeg regnede med, at nu var det snart overstået, vækkede jeg min kæreste og spurgte ham, om han ikke godt kunne tænke sig at blive far. Den var han helt med på.
Han arbejder i Kattegatcentret, og det var midt i højsæsonen. På dette tidspunkt var han ved at ha' fået nok af turister. Han stod derefter op, fik vækket vores to store børn og gav dem tøj på, mens jeg lavede morgenmad til dem. Da han gjorde klar til at køre i henholdsvis børnehave og dagpleje, ringede jeg efter min søster, som skulle være med til fødslen og sagde, at nu var det tid. Derpå gik jeg i et dejlig langt og afslappende bad.
Da min kæreste så kom hjem, satte vi os og spiste morgenmad. Vi var knap færdige, da min søster og svoger nærmest væltede ind af døren. De var nemlig sikre på, at jeg var ved at føde, fordi der var så meget larm i opgangen. Det viste sig at være et andet par, som altså også havde besluttet sig for, at det skulle ske på denne dejlige onsdag.
Mine veer var ved at gå lidt i sig selv, så min søster og jeg gik derfor en dejlig lang tur. Det havde bare ikke den ønskede effekt, for mine veer forsvandt helt. I mellemtiden havde min kæreste og svoger været en tur hos nærmeste videoudlejer og leje nogle film. Dem satte vi os så til at se.
Det var blevet tid til at hente de store børn. Da de var kommet hjem, gik tiden med at hygge og lege. Min søster og svoger var så småt begyndt at overveje at køre hjem, da der kom VEER. De væltede ind over mig med fuld styrke. På det tidspunkt var klokken blevet 16.30. Aftensmaden blev derfor en tur til den nærmeste McDonald's. Ikke lige noget, der sker hver dag, så de to store var ellevilde, så de lagde ikke mærke til, at mor havde lidt ondt.
Kl. 17.15 gjorde det så ondt, at jeg blev nødt til at gå i den varme bruser. Det hjalp heldigvis en del, men veerne blev med at komme væltende. Der var små 4 minutter imellem, da vi mente, at det var ved at være tid at ringe efter en jordemoder. Hun skulle jo hele vejen fra Randers til Grenå.
Så kl. 18.00 ringede min kæreste til fødeafdelingen i Randers og fik den besked, at der ville komme en med det samme. Kl. 18.30 ringede telefonen, og minsandten om det ikke var fra fødegangen. De ville høre, om jordemoderen kunne nå at tage en taxa, eller om de skulle sende hende med Falck.
Min kæreste syntes, det var lidt underligt, når nu de havde sagt, at der var en på vej, da han ringede en ½ time tidligere. Så for at vise, at det ikke var for sjov, han havde ringet, kom han ud til mig på badeværelset og stillede mig det samme spørgsmål, som han lige havde fået.
Han havde telefonen i hånden, det havde jeg ikke set, så da jeg svarede eller nærmest råbte, at hvis der ikke snart kom en jordemoder, så fødte jeg fandme uden, tog han røret til øret og spurgte, om de havde hørt, hvad jeg svarede. Det havde de.
Kl. 19.15 kom der en ambulance med jordemoderen. Hun kom ind med en redder i hælene. Redderen gik direkte ind i stuen, satte sig på en stol, åbnede sin taske og tog et par gummihandsker frem, som han derefter tog på. Han var klar, hvis nu det var nu.
Det viste sig dog, at der stadig var lidt tid, for da jordemoderen undersøgte mig, var jeg kun åbnet 7 cm, og vandet var stadig ikke gået på det tidspunkt. Selv om jordemoderen var kommet over hals og hoved, var hun dejlig afslappet og rolig.
Da klokken nærmede sig 20.00, gjorde hun klar til at prikke hul på vandet, men det kunne hun godt have sparet sig. For da hun sagde, at når næste ve kom, ville hun prikke hul, gik det af sig selv. Hun bad mig komme om på siden og ligge, da det ville hjælpe barnet med at skrue sig ned i mit bækken. Det kunne mærkes. Det var underligt at kunne mærke den lille bevæge sig i stilling stille og roligt.
Kl. 20.30 spurgte jordemoderen mig, om jeg ikke kunne komme op på knæ/albue leje. Det er altså ikke det letteste i verden, når man har veer, og det er ved at være op over. I denne stilling bruger man tyngdekraften, og jeg følte det som om, at nu væltede det bare ud.
Kl. 20.55 fik jeg presseveer, og kl. 20.59 var den dejligste mørkhårede pige født. Hun hedder Hannah og vejede 4.000 gram og var 52 cm. Hendes storebror så hende komme til verden og er lige så stolt som hendes storesøster over, at de nu har en lillesøster.
07-11-2003
|
Relaterede artikler
© 1999-2025