Amning af for tidligt fødte babyer Babyer født før terminen har ekstra brug for den nærende modermælk.
6396
Din baby blev født længe inden, du var færdig med at indrette børneværelset. Som din baby ligger der og ser så lillebitte og hjælpelød ud i sin kuvøse, føler du det sikkert som om, den mere hører hjemme hos lægerne og sygeplejerskerne på intensivafdelingen, end hos dig.
At sidde på denne specialafdeling og kigge på sin baby uden at kunne tage den op i sine arme, kan være en meget ensom fornemmelse. Men husk altid, at din tilstedeværelse er vigtig for din baby.
De store fremskridt, der er gjort i neonatologien, giver de for tidligt fødte babyer en reel chance for at få et normalt liv. Og i dag er der flere og flere forældre, der opdager, at der faktisk er noget meget vigtigt, de kan sørge for, at deres for tidligt fødte baby får; nemlig brystmælk.
Mælken hos mødre, der føder for tidligt, er anderledes end hos mødre, der føder til terminen. Forskerne har fundet ud af, at denne mælk har et indhold, der er vitalt for babyens immunforsvar, og den har en masse specielle ernæringsmæssige fordele.
Da brystmælk har et større indhold af protein, hjælper den babyen med lettere at optage fedtindholdet. Den er også nemmere at fordøje og er derfor mindre anstrengende at få igennem tarmsystemet for babyen. Og så fremmer den ovenikøbet udviklingen af babyens hjerne.
Men måske allervigtigst er den højere koncentration af antistoffer, der beskytter babyen mod infektion, specielt i tarmene, hvilket kan være katastrofalt for et for tidligt født spædbarn. Netop på grund af denne ekstra beskyttelse modermælken giver, har mange intensiv afdelinger for for tidligt fødte børn udviklet en speciel politik, der opfordrer og opmuntrer mødrene til at levere brystmælk til deres bittesmå babyer.
I begyndelsen er mange af disse børn for små og alt for svage til at blive lagt til brystet. I denne periode kan sygeplejerskerne lære mødrene, hvordan de skal bruge brystpumper, så de kan malke brystmælken ud i sterile beholdere.
Hver enkelt prenatal-afdeling har retningslinier for, hvordan man skal håndtere, opbevare og transportere udpumpet mælk. På afdelingen vil små mængder af mælken så blive givet til babyen igennem en slange, der er lagt i babyens næse eller mund.
Efterhånden som babyen vokser og bliver stærkere, opmuntrer man mødre og fædre til at holde deres spædbarn hud-mod-hud. Dette kaldes kænguru-pleje. Hvis din baby vejer mere end 1.500 gram og er mindst 28 uger regnet fra undfangelsen, er det en meget stor fordel at benytte sig af kænguru-plejen for at skabe bånd mellem mor/baby eller far/baby.
Samtidig hjælper den nære kontakt mellem mor og barn med til at stimulere mælkeproduktionen. Det beroliger babyen og får den til at føle sig tryg, så den ofte vil sove dybere og ikke så tit fare sammen ved den mindste lyd, hvis den er puttet hyggeligt under mors eller fars bluse.
Mødrene vil også tit opleve, at deres baby vil begynde at søge efter brystvorten, mens den ligger opad moderens hud. De kan så begynde at sutte selv, når de er klar til det. Personalet på afdelingen vil hjælpe med stillinger og forslag til, hvordan babyen bedst får fat, og de vil holde øje med jer og sørge for, at det ikke bliver for trættende for din lille baby.
For hver dag der går, vil din baby blive en smule stærkere, og dermed vil amningen blive mere og mere effektiv. I mellemtiden vil babyen stadig få tilskud af brystmælk gennem en slange, af en kop eller i en flaske.
Da det godt kan vare et stykke tid, før babyen helt kan klare at sutte selv, skal forældrene have vejledning i, hvordan man malker brystmælken effektivt ud. Elektriske brystpumper er de bedste, når man skal opbygge et mælkedepot.
Mange hospitaler har selv en afdeling, hvor mødrene kan leje pumper - ellers kan de anvise et sted, hvor sådanne pumper kan lejes. Det er langt billigere at leje end at købe. Det er bedst at begynde at pumpe ud, så hurtigt som muligt efter babyen er født - helst mellem 24 og 48 timer efter fødslen.
Hvis du pumper fra begge bryster på samme tid, forøger det prolactinen, som er det hormon, der sørger for mælkeforsyningen, og desuden sparer du samtidig tid. Prøv at bruge pumpen for at efterligne den tidsplan, du ville have ammet efter, hvis din baby havde været født til tiden. Dette betyder mindst 6 udpumpninger i løbet af 24 timer. De fleste mødre synes, at 8 udpumpninger om dagen giver det bedste resultat.
En udpumpning bør tage omkring 15 minutter. Ordentlig stimulering i de første dage efter fødslen vil give pote senere ved at sørge for fuld beholdning, som tilpasses efterhånden som babyen vokser.
Stress kan få udpumpningen til at føles vanskelig, men forældre er kreative! Nogle sætter et billede af babyen fast på pumpen, så de har nemmere ved at bevare koncentrationen ved udpumpningen. En doktor foreslog en mor at lægge et par små stykker cholokade ovenpå pumpen som en slags præmie for veloverstået udpumpning.
Nogle mødre kan lide at kigge på sjove videoer eller lytte til deres yndlingsmusik, mens de malker ud. Andre mødre prøver at bruge afslapningsteknikker, og nogle har glæde af at forestille sig rare situationer eller se dejlige steder for sig. Prøv f.eks. at forestille dig en smuk bæk, hvor vandet stille flyder, eller en vild flod med skummende vand.
Det kan også betyde noget, hvilken pumpeteknik du benytter dig af. Sæt trykket på et niveau, der føles komfortabelt. Fugt pumpekoppens åbning med brystmælk eller med sterilt vand for at forhindre, at din hud går i stykker. Sørg for, at sugekoppen på pumpen har den rette størrelse til din brystvorte.
Nogle pumper har forskellige mundstykker, man kan vælge imellem. Hvis brystvorten passer for perfekt til koppens åbning, kan mælkestrømmen blive tilbageholdt, og du bør vælge en lidt større sugekop.
Massér dit bryst forsigtigt, inden du begynder at pumpe, og sluk for pumpen indimellem og giv brystet en ny omgang massage. Denne kombination af manuel og mekanisk stimulation forøger den mængde mælk, en mor kan pumpe ud. Hvis det er muligt, så sørg for at få 2 mundstykker med, når du lejer pumpen. Så har du altid mulighed for at have en ren sugekop liggende klar til brug.
Fædre kan være en stor hjælp. De kan f.eks. sørge for, at pumpen altid er ren og klar til brug efter udpumpning og give opmuntring og rygmassage, mens mor pumper. Mor bør hvile sig, når det er muligt. Tag en lur, spis godt og drik meget. Og husk så, at det er beviseligt, at kænguru-pleje er en god måde at forøge mælkeproduktionen på.
Nogle mødre har haft held med at forøge mælkeproduktionen ved hjælp af urter. Bukkehorn og benediktinertidsel er to traditionelle urter, der har meget få bivirkninger, og som kan hjælpe ammende mødre til at få mere mælk i brysterne. De kan begge fås i pilleform (normalt skal man spise 2 piller af hver urt ved hvert måltid) eller indkøbt/indsamlet og forberedt som te. Af og til er der nogle mødre, der får hovedpine af at bruge bukkehorn. Hypoglysemiske og diabetiske mødre bør undgå denne urt.
Man kan også få et middel på recept (metoclopramid), som med stor succes er blevet brugt som mælkestimulerende middel, men nogle kvinder oplever voldsomme bivirkninger med dette præparat, ligesom det ikke bør udskrives til kvinder, der tidligere har haft depressioner.
Der er nogle sygdomstilstande hos ammende mødre, der kan nedsætte mælkeproduktionen, og den kan ligeledes blive påvirket af tidligere brystoperationer, rygning og nogle hormonale præventionspræparater. Hvis du bliver ved med at have problemer med mælkebeholdningen, bør du kontakte din læge.
Sommetider kommer familien i en uventet krise, når babyen er klar til at blive udskrevet fra hospitalet. De bekymrer sig, fordi babyen stadig er meget lille, og de er bange for, at de måske ikke selv kan klare at passe og made deres barn ordentligt.
Mange hospitaler har i dag muligheden for at lade forældrene blive nogle ekstra døgn på hospitalet sammen med babyen, inden de udskrives. Dette giver den lille familie en chance for at vænne sig til at passe den lille selv, mens der stadig er professionel hjælp i nærheden.
Den gode nyhed er, at uanset hvor længe det for tidligt fødte barn bliver på hospitalet, eller hvor mange flasker det har fået, vil de fleste kunne ammes normalt, når de først har udviklet den modenhed, størrelse og vægt, som en baby født til tiden normalt har. Overgangen til fuld amning (hvis det er det, du ønsker) vil nok ske gradvist.
Forældrene får indprentet hvor vigtigt det er at gå frem med små babyskridt. Og det er så nu, det er en stor hjælp, hvis brystet er løbet til, og mælken er der i rigelige mængder. Babyen bliver mindre urolig, hvis mælkebelønningen kommer hurtigt. Sommetider kan det være en hjælp at benytte en ammeslange, der er en flaske mælk med en tynd silikone slange sat fast på brystet med tape, så babyen ikke mister tålmodigheden, hvis mælkeforsyningen er lav.
Ugentlige vejninger og besøg af en sundhedsplejerske kan give tryghed i overgangsperioden. De fleste forældre oplever et vendepunkt, for det meste ved den tid, hvor fødslen oprindeligt var fastsat til, hvor amningen stabiliseres, og alle begynder at føle sig mere fortrolige med situationen. Den dag skal nok komme - hvor fjern den end måtte synes at være.
Relaterede artikler
© 1999-2025