Skrevet af Tina
Jeg var gravid med barn nummer 2 var og gået 11 dage over tiden. Fredag den 3. september havde vi holdt vores store datter Nanna på 2 år hjemme fra vuggestue og holdt en familie-hyggedag. Vi kom hjem fra familiebesøg kl. 18.45, og jeg begyndte at lave aftensmad.
Jeg syntes, jeg kunne fornemme et eller andet, men var ikke helt sikker. Det kunne bare være nogle kraftige plukkeveer. Kl. 19.30 aftaler jeg med min mand Thomas, at de bare selv skal spise, jeg vil gå ind i sengen lidt.
Det begynder at tage til, og kl. 20.15 noterer jeg mine veer for første gang. Vores datter er stadigvæk hjemme, og Thomas får noget familie til at komme og hente hende.
Jeg bliver en smule forvirret, da jeg noterer mine veer. Jeg skal skal skrive hele tiden, og de kommer i en strid strøm. Jeg siger til Thomas, at vi hellere må køre på hospitalet, når Nanna bliver henter.
Jeg får ham modvilligt til at ringe til Frederiksberg Hospital og fortælle, at vi kommer. Thomas mente, vi bare skulle køre. Jordemoderen taler med os begge to, og hun fornemmer, at jeg er meget længere, end jeg umiddelbart tror.
KL. 20.45 bliver Nanna hentet, og vandet går, og jeg får min første presseve. Jordemoderen, jeg taler med i telefonen, beordrer mig til at holde en hånd mellem mine ben og gispe, når jeg får en presseve.
Jordemoderen taler med Thomas og fortæller, at de vil sende en ambulance og en jordemoder (vi bor tæt på hospitalet). Jordemoderen i telefonen har fortalt Thomas, at han nok skal gøre klar til en hjemmefødsel, så han gå rundt og finder diverse ting frem.
 Ambulancen ankommer kl. 21.00 og jordemoderen 21.02. Jordemoderen vil lige undersøge mig. Jeg ligger med alt mit tøj på. Hun trækker bukserne af mig, jeg holder stadigvæk hånden mellem mine ben, og da bukserne ryger af, presser jeg hovedet ud i sammen ombæring.
Jeg får et minuts ro, og så kommer den sidste presseve, og så er vores pige født kl. 21.08. Alt gik meget hurtigt men godt.
 Det er en underlig men skøn fornemmelse bagefter at sidde i sin egen stue og ammen sit nyfødte barn, og det kan varmt anbefales.
Vores velskabte datter, som vi navngav Signe, vejede 4.150 gram og var 53 cm lang.
12-12-2004
|
Relaterede artikler
© 1999-2025