Det kan blive dyrt for en arbejdsgiver at fyre en medarbejder, der prøver at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning. Det viser en dom fra Højesteret, som kan få betydning for en 30-årig kvinde.
Kvinden blev afskediget, mens hun var sygemeldt som følge af behandling mod barnløshed. Nu kræver hun sammen med sin fagforening, Frie Funktionærer, at få udbetalt en erstatning svarende til 9 måneders løn.
I 2002 afgjorde Højesteret med stemmerne 4 mod 1, at en kvinde, der forsøgte at blive gravid ved kunstig befrugtning, skulle have 6 måneders løn i godtgørelse på grund af uberettiget fyring.
Kilde: Jydske Vestkysten
16-01-2005

|