En helt og aldeles uventet smutter Efter 3 børn skulle Dorrith ikke have flere børn, og hendes mand blev derfor steriliseret.
14659
Skrevet af Dorrith
Da min mand og jeg havde fået vores 3. barn, besluttede vi, at nu havde vi gjort vores, og med 3 sunde og raske børn så skulle vi ikke have flere. Derfor blev min mand et år efter vores søns fødsel steriliseret. Dette var i 2002.
I 2004 havde jeg et vikariat som køkkenassistent, og det var bare alletiders, da de gerne ville beholde mig efter vikariatets slutning.
Hele november måned havde jeg det skidt, og det skal lige siges, at på mit forrige arbejde måtte jeg stoppe fra den ene dag til den anden, fordi jeg simpelthen blev mobbet, hvilket endte med en ordentlig psykisk nedtur i 2003, hvor jeg var sygemeldt i over et halvt år.
Det kom jeg mig heldigvis godt over ved hjælp af min familie, min læge og vores venner. Så i 2004 skulle der ske noget, og jeg fik arbejde på det her dejlige sted.
Men så kom alle de underlige symptomer, hvor jeg troede, at jeg var ved at få en nedtur igen. Men dette kunne jo ikke passe, for jeg var jo så glad for at være der og var egentlig glad og tilfreds, bortset fra kvalmen, hovedpinen og den udeblevne menstruation.
Alle sagde: "Du er da gravid", men jeg slog det hen, for manden var jo blevet steriliseret, og derfor kunne det ikke være det. Var det influenza? Ah, mon dog.
Da jeg var gået over to menstruationer over tiden, besluttede jeg en dag, hvor jeg havde fri, at få lavet en test hos lægen. Jeg skulle alligevel derned sammen med min datter.
Stor var min forskrækkelse, da lægen sagde, at testen var positiv, og at jeg var 7 uger henne. Min første reaktion var: Åh nej, det sker for andre - ikke for os.
Men med skjulte tårer i øjnene tog vi hjem, og om aftenen snakkede vi det godt og grundigt igennem. Den første tanke var, at vi ikke skulle have flere børn. Men jo mere jeg tænkte over det, så må skæbnen have spillet os et puds, for alle babyting var stadig på loftet (af ren dovenskab, havde vi ikke fået det solgt), og naturen finder som regel altid en løsning på et problem.
Så nu sidder jeg her med en halvstor mave på og glæder mig til at blive mor igen i midten af sommerferien.
Historien er for mig bare så uvirkelig endnu, fordi vi jo havde afsluttet kapitlet med at skulle have flere børn. 4 børn er en ordenligt mundfuld, men at skulle have det fjernet ville have været en psykisk nedtur igen. Tænk at have tanker om, at nu kunne man have haft et lille barn igen.
Livet er uforudsigeligt, og man må da sige, i vores tilfælde er det med en glædelig gave i vente til juli 2005.