Overvægtige gravide kommer på kursus Roskilde Amt har i hele 2004 tilbudt et livsstilskursus til overvægtige gravide og deres familier.
3983
Overvægtige gravide risikerer at få komplicerede fødsler - og risikoen for, at moderen og resten af familien giver usunde spisevaner videre til barnet, er ligeledes stor.
Af den grund har Roskilde Amt i hele 2004 med tilskud fra Sundhedsstyrelsen tilbudt et livsstilskursus til overvægtige gravide og deres familier. Og det har været en succes, viser en spørgeskemaundersøgelse blandt de 17 voksne, der indtil videre har deltaget.
Før kurset spiste kun 12 procent af deltagerne fedtfattig mad, nu spiser 83 procent fedtfattigt. 40 procent oplyser, at de har fået større overskud i hverdagen til at gøre, hvad de vil.
"Vi har gjort meget ud af at forklare, at dette ikke er et slankekursus. Det drejer sig om at ændre hele familiens livsstil og deres forhold til motion", siger projektleder og læge Britta Ortiz fra Roskilde Amt.