Flere piger end drenge med lav fødselsvægt overlever Piger født for tidligt har større chance for at overleve end drenge.
4207
Alle babyer, der er født med en meget lav fødselsvægt, må kæmpe for livet. Men en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Archives of Desease in Childhood Fetal and Neonatal viser, at piger har en større chance for at overleve kampen end drenge.
Forskerne fulgte mere end 6.700 babyer, der var født med en fødselsvægt på mellem 501 og 1.500 gram i 120 dage - eller indtil de døde eller forlod hospitalet. Omkring halvdelen af babyerne var drenge og halvdelen piger.
Drengene havde større behov for hjælp til at trække vejret end pigerne, og drengene havde ligeledes en tendens til at have flere hjerteproblemer, flere hjerneblødninger og alvorligere urinvejsinfektioner. I alt døde 22% af drengene sammenlignet med, at kun 15% af pigerne døde.
Hvorfor klarer pigerne sig bedre? Forfatterne til artiklen fastslår, at svaret til dette spørgsmål må forblive et mysterium, men de gætter på, at flere piger allerede i moderens liv er udsat for steroider før fødslen, hvilket hjælper lungerne med at udvikle sig.
Babyer med meget lav fødselsvægt bliver som regel født før tiden og har tendens til at få problemer, fordi de større kropsfunktioner og systemer såsom luftvejene og fordøjelsessystemet ikke er fuldt udviklede.
Lederen af undersøgelsen pointerer, at babyer født med en meget lav fødselsvægt har en meget bedre chance for at overleve i dag end før i tiden.
Det er svært at forudse, hvem der vil føde før tiden. Men for det bedst mulige resultat, anbefales forældre at planlægge fødslen et sted, hvor de kan tage hånd om de helt små babyer. Dette er allervigtigst for babyer, der bliver født før 34. uge og som vejer 1.500 gram eller derunder.