Skrevet af Pia
Jeg havde besluttet, at jeg gerne ville føde hjemme, da min første fødsel foregik på sygehuset, og jeg kan overhovedet ikke huske min jordemoder fra dengang. Hun var kun hos mig, da jeg havde presseveer, og hun var ude fra min stue i samme øjeblik, jeg havde født, da hun også havde gang i en fødsel inde ved siden af.
Denne gang var det hele anderledes. Min kæreste og jeg var gået i seng kl. 23, og få minutter over midnat vågner jeg ved, at en eller anden tisser i min seng. Det var vandet, der gik. Jeg går på wc og tager et bind på, har en enkelt ve, og så ringer jeg til fødegangen og siger, at vandet er gået.
Hun siger, at jeg skal ringe igen, når der er regelmæssige veer med ca. 7 minutter imellem. Jeg går i seng igen, men kan ikke sove, fordi veerne rigtig går i gang. Så jeg sætter mig ved computeren og prøver på at spille lidt, men får så diarré og skal på wc hele tiden. Ikke særlig sjovt, når veerne bliver dobbelt så slemme, når man sidder på wc.
Tiden går, og veerne bliver hyppigere og længere, men de er overhovedet ikke regelmæssige før kl. 04.00, og så er der kun 3-4 minutter imellem hver. Så jeg ringer til fødegangen igen, og hun sender en jordemoder ud til mig med det samme. Desværre har min jordemoder 1½ times transport.
Efter at have snakket med fødegangen ringer jeg til min mor og siger: "Nu det nu". Bagefter vækker jeg min kæreste, og han ringer til sine forældre og hiver dem ud af sengen.
Min kæreste går i gang med at fylde fødekaret, tømme opvaskemaskinen og andre praktiske ting, som jeg ikke helt lægger mærke til. Jeg har travl med at have veer. Kl. 04.30 kommer mine svigerforældre, og kort tid efter kommer min mor med min datter på 5 år, som har været på ferie hos hende, og min lillesøster på 11 år.
Min kæreste og min svigerfar går udenfor og får lidt frisk luft og kommer ikke ind igen, før fødslen er overstået. Min kæreste havde på forhånd fortalt mig, at han ikke var sikker på, om han kunne klare det. Så jeg var forberedt på, at det nok ikke blev ham, der kom til at holde mig i hånden.
Kl. 05.00 er fødekaret endelig fyldt, og jeg kravler op i det. Det var helt fantastisk at komme i vandet. Jeg tror ikke, jeg havde nogen veer i næsten 10 minutter, men så kommer de tilbage igen. Stadig med god kraft og lidt hyppigere end før, tror jeg. Jeg talte ikke minutter mere.
Kl. 05.30 begynder både min mor og svigermor at blive bange for, at jordemoderen ikke når frem, før jeg har født, for nu begynder veerne så småt at blive til presseveer.
Kl. 05.40 kommer min jordemoder endelig. Hun har en elev med, og de er supersøde begge to. De pakker deres ting ud, imens de spørger til, hvordan det går. Det er eleven, der skal styre forløbet, og hun mærker, hvor meget jeg har åbnet mig, ca. 8-9 cm. Hun skal også høre barnets hjertelyd, og den er god.
Da de har været her i 15 minutter, begynder jeg rigtig at få presseveer, og jeg får at vide, at jeg godt må presse med på toppen af dem. Men da de vil lytte til den lille igen, kan de ikke rigtig fange hjertelyden, så jordemoderen siger: "Nu skal den lille snart ud". Det er det sidste, jeg rigtig registrerer, indtil den lille er kommet ud.
Lidt senere prøver de at give mig ilt og siger, at jeg skal lade være med at presse, for den lille skal have noget mere ilt. Jeg har bagefter fået at vide, at jeg holdt op med at presse og begyndte at gispe i stedet, men jeg kan ikke huske det.
Kl. 06.05 føder jeg en dreng, der dog er lidt slap de første minutter, fordi det gik for stærkt til sidst, og så havde han navlestrengen rundt om halsen, siger jordemoderen. De stimulerer ham med et håndklæde i et par minutter, og så kommer det første skrig endelig, efter hvad der føles som timer.
Han kommer ned i vandet til mig i ca. 5 minutter, og så skal jeg op og føde moderkagen. Den kommer uden problemer, og er fin og hel. Så skal jeg desværre syes, men det er heldigvis kun nogle få sting, og så kommer jeg endelig hen på sofaen og kan lægge ham til brystet.
Han sutter ikke rigtigt, men falder bare i søvn i stedet for. Men det gør ikke noget, siger jordemoderen, og så går de i gang med papirarbejdet. Min kæreste stiller kaffe og boller på bordet, og vi sidder alle og slapper af, indtil mine to jordemødre tager af sted igen kl. 08.00.
Grunden til, at min overskrift er "Gaven til svigerfar" er, at jeg fødte på hans fødselsdag, selvom jeg gennem hele graviditeten har sagt, at jeg ikke ville føde på hans fødselsdag. Jeg kunne bare ikke hoppe så meget, at jeg kunne føde dagen før, og jeg kunne heller ikke klemme så meget sammen, at jeg kunne vente til dagen efter. Så jeg måtte overgive mig og give min svigerfar hans livs gave.
For mig var det en rigtig god fødsel, og det var det helt rigtige at have hele min familie med. Og jeg vil lige for god ordens skyld sige, at både min datter og min lillesøster var med under hele forløbet, og de har helt tydeligt været glade for det. De er ikke blevet bange eller har fået mareridt om det, tværtimod vil jeg sige.
Nu er det snart 5 uger siden, jeg fødte, og jeg har den dejligste lille dreng. Og når næste barn kommer, hvis jeg kan overtale kæresten om et års tid eller to, vil jeg helt klart føde
hjemme igen.
Jeg håber, at alle I andre får lige så god en fødsel som min.
Knus Pia.
02-09-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025