Skrevet af Tania
I morgen runder min skønne datter 3 måneder, og jeg tænkte, det var på tide med en fødselsberetning. Sådan her oplevede jeg fødslen.
Tirsdag morgen den 12/7 (uge 40+1) kl. 7.00 får jeg små-ondt i maven. Ikke noget slemt, så jeg går i bad. Jeg siger til Christian og siger, at han godt kan køre på arbejde, men han har ikke lyst til at forlade mig og synes, jeg skal ringe til jordemoderen.
Så jeg ringer lidt i 8 og fortæller, at jeg har - tror jeg nok - begyndende veer med 3-4 minutter imellem. Hun siger, vi skal tage den med ro og ringe senere. Sjovt nok vælger vi i stedet at køre til tjek på fødeafdelingen.
Christian ringer til sin mor, som har planlagt fridag på forhånd, når der skete noget, og der afleverer han Emma. Vi kommer op på fødeafdelingen kl. 8.20, og så skal jeg love for, jeg får veer. De slemme.
Afdelingsjordemoderen kommer og undersøger mig indvendig. Jeg 7 cm åben og kommer på fødestuen. Kl. 9.15 har jeg meget tiltagende veer, så jeg får en klyx, men tømte den vist lidt for hurtigt.
I mellemtiden kommer en anden jordemoder ind og hilser og fortæller, hun nu tager over. Kl. 9.30 får jeg pressetrang men føler ikke, jeg har fornemmelsen. Jeg begynder at græde, har ulidelige smerter. Jeg er halvtliggende, har det bedst med det, og fin hjertelyd. Min hindeblære er meget spændt, så jeg opfordres til at presse med.
Kl. 9.40 synes jeg, veerne er meget hårde, og med mit ønske bliver der prikket hul på hinden for at forkorte fødslen, og en lille skylle klart fostervand render ud. Så skal der presses aktivt.
Fin hjertelyd i 3. presseve, og jeg vil bare ikke mere, hvortil jordemoderen svarer: "Tania, hvis du ikke presser med nu, tager det længere tid", og så kunne jeg presse.
Christian bliver spurgt, om han vil ned at kigge, men det har han ikke lyst til. Jeg fik vist også tømt endetarmen.
Kl. 9.48 føder jeg, og navlesnoren brister, da baby er forløst til navlen, og hun kommer straks op på min mave. Jeg skal jo lige have luft igen og sunde mig, så jeg aner jo ikke, hvad der skete. Jeg får lige at vide, jeg skal vente med at tage baby helt op, da jordemoderen holder 2 fingre på navlen for at stoppe en blødning.
Jeg spurgte, hvad det blev, og Christian troede, det blev en dreng på grund af navlesnoren, han syntes det så lidt voldsom ud, da det sprøjtede med blod til højre og venstre.
Jordemoderen tog en prøve fra blodkarrene. Der var 3, som der skulle være, og ilt havde hun fået nok af. Navlesnoren var ikke særlig lang, derfor sprang den. Christian fik ikke lov at klippe, det klarede hun selv, men godt det ikke skete inde i maven!
Hun er lidt blå og slap, tørres og får lidt ilt på maske. Hun reagerer fint. Apgar 8/1 for farven derefter 10/10. Kl. 10.20 fødes moderkagen. Den er nu osse ret lille. Vægt: 470 gram.
Jeg fik en lille rift i skamlæben, men ingen syning! Hun tager godt ved brystet. Hendes vægt er 3.650 gram, og hun er 53 cm lang, selvom hun godt nok så noget større ud. En hurtig fødsel, skøn oplevelse, som endte godt.
I dag vejer hun 4.700 gram og er 57 cm lang. Hun er bare så nem hele dagen lang, og om aftenen har hun et stort suttebehov, kun for hygge. De 2 store er ret stolte af hende!
Knus herfra Tania og Cecilia.
15-11-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025