Skrevet af Rikke
Da Victor var 8 måneder gammel, begyndte jeg at snakke om, at jeg var klar til nr. 2. Der gik ikke ret længe, så var jeg gravid igen. Da jeg kom op til lægen, spurgte sygeplejersken, om mine menstruationer var regelmæssige, men jeg havde kun haft en siden fødslen af Victor, så det var jo lidt svært at sige. Min termin blev sat til den 24. november 2003, som scanningen siden viste at være enig i.
Jeg gik over tid og var ret utålmodig. Fredag den 5. december 2003, hvor mandag var de magiske 14 dage over tiden, ringede jeg til fødegangen. Jeg skulle være helt sikker på, at jeg kunne blive sat i gang mandag morgen. De mente dog, at weekenden jo var lang, og der kunne ske meget.
Lørdag den 6. december 2003 skulle min mand og jeg til julefrokost. Jeg havde sagt til min mand, at han skulle kunne være i stand til at køre, da man jo ikke vidste noget. Vi skulle være der kl. 13, og der var stadig ikke spor tegn på noget. Vi kørte hjem ved 20-tiden, og jeg sagde til en af de andre piger, at det mærkedes som om, der var ved at ske noget.
På vej hjem i bilen kunne jeg mærke nogle småveer, men ikke noget slemt. Jeg sagde til min mand, at det var ved at gå i gang. Da vi kom hjem, lagde jeg den sovende Victor op i vores seng med tøjet på, for jeg havde på fornemmelsen, at vi snart skulle køre igen. Min mand ville ud og gå for at strække sin ryg. Jeg bad ham om at tage mobilen med - sæt nu.
Jeg ringede til fødegangen og fortalte, hvordan jeg havde det, og at det sidst var gået hurtigt. De sagde, at jeg bare skulle tage den tid, jeg havde brug for, og så komme ind til dem.
Jeg fik ringet til mine forældre, som skulle have Victor. Vi aftalte at mødes ved Sygehuset, og kl. 22 blev den sovende Victor sat i deres bil. Mine veer kom nu oftere, og vi sagde farvel til mine forældre og gik til fødegangen.
Vi blev godt modtaget, selvom der var ved at være vagtskifte. Jeg fik en fødestue, hvor de tjekkede mig - jeg var 4 cm åben. Jeg bad om at komme i bad og lå og nød det varme vand.
Der kom en jordemoder, som de havde måttet indkalde, da vi var 2 kvinder, som begge så ud til at skulle føde på samme tid. Hun var fantastisk - hun havde fuldstændig styr på det.
Kl. 1 skulle jeg op af badekaret, da hun ville prikke hul på fosterhinden. Da vandet var gået, havde jeg ikke spor lyst til at komme i badekaret igen. Jeg lagde mig på siden, da det var der, jeg lå bedst.
Der gik ikke længe, før jeg fik presseveer, og som jordemoderen sagde, så bestemte jeg jo selv, hvor hurtigt det skulle gå - jeg skulle jo bare presse.
Da jeg havde født hovedet, bad hun mig om at vende om på ryggen. Det mente jeg nu ikke lige, jeg kunne, men hun tog nærmest fat i mine ben, og på ryggen kom jeg. Kl. 1.32 kom Malte til verden - 4.600 gram og 55 cm, så helt lille var han ikke.
De havde heldigvis ikke travlt på fødegangen, så vi fik lov at blive udover de 3 timer, man normalt får lov til. Der blev kørt en seng ind til mig, og min mand fik så lov til at slappe af på fødebriksen.
Ved 8-tiden tog vi hjem til os selv, og i løbet af dagen kom Victor sammen med mormor og morfar. Farmor og farfar måtte selvfølgelig også lige et smut forbi for at se deres nyeste barnebarn.
Malte er i dag en fræk dreng på 2½ år med en lige så fræk storebror på 4 år.
31-07-2006

|