Skrevet af Gitte
Efter at have læst om en kvindes fantastiske fødsel, tænkte jeg, at jeg også ville fortælle om min. Mig og min mand havde, ligesom mange andre, prøvet og prøvet på, at jeg skulle blive gravid. Efter 1½ års forsøg skete det endelig.
Jeg havde hørt, at hvis ens mor havde haft en nem graviditet med en, så ville man have store chancer for, at ens egen graviditet ville blive lige sådan. Men jeg skal love for, at jeg blev klogere.
Jeg var syg fra uge 8 og frem til, jeg skulle føde. Jeg kastede op, som jeg aldrig havde troet, det var muligt. Jeg tabte mig 11 kg, og kunne kun holde røde pølser og Filur is i mig.
Da jeg var ca. 20 uger henne, stoppede opkastningen, og jeg kunne igen begynde at arbejde. Men lykken varede kort, for 8 uger efter fik jeg bækkenløsning og måtte så igen sygemeldes.
På trods af, at jeg havde det så skidt, var jeg stadig i den syvende himmel, og jeg var 100% sikker på, at jeg ville føde den dag, som jeg var sat til. Men jeg blev snydt igen, for den lille havde ingen intentioner om at komme ud den dag, som jeg var sat til.
Jeg kom op på Roskilde Amtssygehus, og de gav mig en tid til, at jeg kunne blive sat i gang. Vi kørte hjem fra sygehuset, og var ude i haven hele dagen. Om aftenen ligger min mand og jeg og ser film, og lige pludselig fosser vandet ud. Det var grønt, så vi skyndte os afsted på sygehuset.
Vi kom op på sygehuset kl. 22.30, og veerne begyndte for alvor at tage fat omkring kl. 24. Jeg havde en fantastisk jordemoder, som var hos os under hele forløbet.
Jeg fik akupunktur samt lattergas, og det virkede så godt. Min mand var en stor stor støtte, og selvom jeg ikke bad om meget, vidste han, hvad han skulle gøre.
Kl. 5.53 skete det endelig. Vores dejlige datter kom til verden. Hun vejede 4.150 og var 53 cm lang. Det smukkeste barn, vi nogensinde havde set.
Hun er i dag 13 måneder, og hun skal helt sikkert have en bror eller søster. Jeg synes slet ikke, det var hårdt at føde, og jeg gør det gerne igen.
12-08-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025