3 meget forskellige fødsler Sofie fortæller om sine 3 fødsler, som alle var meget forskellige.
7008
Skrevet af Sofie
Jeg har fået mine 3 dejlige børn og skal ikke have flere. Jeg vil nu berette om 3 meget forskellige fødsler. I 1999 blev jeg gift med min mand. Vi havde kendt hinanden i 2 år på det tidspunkt. Vi var da begyndt at arbejde på at blive gravide. Dagen efter vores bryllup rejste vi på bryllupsrejse til Skotland.
Min datter
Den morgen, vi skulle rejse hjem igen, kunne jeg ikke forstå, at jeg havde så ømme bryster. Jeg havde også kvalme og havde kun lyst til pommes fritter med salt. Det var præcis 10 dage efter, at befrugtningen havde fundet sted (på bryllupsnatten!).
Da vi kom hjem, tog jeg en graviditetstest. Den var positiv, så jeg tog ud på min mands arbejde (Bilka) og viste ham den. Vi var meget glade og spændte.
Graviditeten gik på helt normal vis. Jeg havde en del kvalme, men den kunne som regel holdes nede ved at spise. Senere fik jeg en del bækkenbesvær og også carpal tunnel syndrom (summen/følelsesløshed i fingre).
Jeg ville gerne føde før tid (hvem vil ikke gerne det), men jeg var meget fast besluttet på ikke at gå over tiden. Jeg havde haft en del plukkeveer og blev også sygemeldt 3 måneder før termin, men mit arbejde var også meget krævende både psykisk og fysisk, og sygemeldingen hjalp.
2 dage før termin lavede vi "fødselsterapi", både den man laver sammen med sin mand, samt lange ture ved stranden. Det hjalp, og der kom flere plukkeveer. Om aftenen kom der mere regelmæssige veer, der ikke var så lange.
Kl. 1 kørte vi til sygehuset, og jeg blev undersøgt. Der var ingen fødsel på vej, mente de, men jeg skulle gå hjem og afvente. Jeg var ikke så skuffet, da jeg allerede havde forberedt mig på, at jeg kunne blive sendt hjem.
Senere på natten hen ad morgenen bliver veerne værre, og vi kører ind igen ved 7-tiden. Jeg bliver tilset af en syrlig gammel jordemoder, der konstaterer, at jeg ikke er i fødsel, men at jeg gerne må blive.
Veerne gør sindsygt ondt. Min livmoderhals er drejet ud i højre side, og det kan gøre smerterne værre. Jeg får pethidin og kommer på enestue. Min mand tager hjem og sover. Alt er normalt, god hjertelyd og regelmæssig hovedstilling.
Kl. 11 bliver veerne bare værre og hyppigere, og der kommer lidt tegnblødning. Jeg er nu 5 cm åben. Jeg får ingen lavement. Jeg tror, at jordemoderen ikke mente, det var nødvendigt, selv om jeg havde bedt om det. Det skal senere vise sig at få en uheldig indflydelse på fødslen.
Kl. 14 kommer jeg på fødegangen, og min mand er kommet. Jeg kommer i badekar men befinder mig ikke rigtig godt der, og det hjælper ikke på smerterne. Jeg har fået at vide, at det nu er for sent at få et lavement og at få en epiduralblokade, som jeg også havde ønsket. Det er jeg noget skuffet over, da jeg har svært ved at slappe af og håndtere smerterne.
Jeg har fået en anden jordemoder, der er lidt stram i betrækket, men ellers OK. Da jeg får pressetrang, kommer jeg op på sengen og synes kun, at jeg kan ligge på ryggen. Jeg havde ellers tænkt mig at føde i alle de moderne stillinger, men sådan noget kan man ikke planlægge.
Nu ligger min datter i forkert hovedstilling (stjernekigger), og det gør også smerterne værre. Jeg har svært ved at presse igennem, dels på grund af det lavement, jeg ikke fik. Jeg er simpelthen bange for at presse noget forkert ud! Jeg presser og presser ca. 45 minutter på fødestol, sækkepude og på alle fire.
Så bliver jeg beordret om i sideleje, og så sker der noget. Nu roterer hovedet og kommer frem, og jeg tør endelig give slip og beslutter mig for, at nu skal hun sgu ud! Den vrede og frustration, jeg føler, giver mig styrke til at presse igennem.
Kl. 17.50 fødes min datter sund og rask og dejlig. Min mand fælder en tåre, og senere har han forklaret mig, at han bare blev så rørt over at se min lettelse over at få min datter op til mig.
Vi havde begge bekymret os meget over selve fødslen, og var meget bange for, at der skulle ske noget med barnet. Jeg var på sygehuset i 5 dage. Jeg var meget meget øm og havde ondt i halebenet. Jeg blev syet flere steder efter fødslen. Ellers gik alt godt, amningen gik fint, og jeg ammede fuldt ud i 6 måneder.
I dag er min datter en glad krudtugle på 6 år. Men denne fødsel var svær at få bearbejdet. Jeg havde det svært ved at tænke på den. Jeg synes, den var meget hård, og bebrejdede jordemoderen, at jeg ikke kunne få en epidural. Hun var ude ved mig til en efterfødselssamtale, og det hjalp lidt på det, men jeg var stadig meget påvirket af det.
Min søn
Efter 7-8 måneder var vi allerede i gang med babyplaner igen. Og da min datter var 9 måneder, blev jeg gravid igen. Det var hårdt at være gravid og have en baby samtidig. Jeg havde igen bækkensmerter men ikke plukkeveer af betydning. Jeg var meget bekymret for fødslen, at det skulle gøre så ondt igen som første gang.
Jeg fik lovning på epidural fra starten. Igen en helt normal graviditet, men i uge 34 lå barnet stadig i sædestilling og mere og mere i tværleje. Jeg blev scannet i uge 37, og da ligger han stadig i tværleje. Modstræbende bliver jeg sendt til vendingsforsøg, men baby rokker sig ikke, og der bliver planlagt et kejsersnit i uge 38.
Det passede mig fint med et kejsersnit, så slap jeg for fødselssmerten. Jeg håber endda i mit stille sind, at babyen ikke vil vende sig rigtigt før fødslen. Og det gør han sandelig heller ikke, så den morgen, kejsersnittet er planlagt, afleverer vi min datter i dagplejen og tager ind for at få et barn!
Kl. 10.23 tages han ud med numsen først, bæres ud til sug og så op til mig! En dejlig dreng. Vi vidste, det blev en dreng fra scanningen. Jeg kommer mig superhurtigt. Næste dag er jeg oppe i mit eget tøj og har ingen smerter i såret, jeg er kun lidt øm i mavemusklerne.
På 3. dagen tager vi hjem. Jeg tog min datter ud af dagplejen 3 måneder efter for at spare penge, og det fortrød jeg mange gange. Det er knaldhårdt med to børn kun 18 måneder efter hinanden. Men i dag er de som et par tvillinger. Min ældste søn er 4½ år, og de leger så godt sammen og slås selvfølgelig også, som søskende gør.
En søn mere
Jeg tror lige, vi fik nok af babyer, for i et par år skulle vi i hvert fald ikke have flere børn. Men jeg vidste godt, at lysten til flere ville komme igen, og ganske rigtigt, i 2004 begyndte vi igen på babyproduktionen.
Der gik igen kun et par måneder, før der var gevinst, og nummer 3 var på vej. Igen en helt normal graviditet. Jeg nød det meget mere denne gang. Intet kunne overraske mig. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, jeg var ikke meget nervøs for fødslen, og jeg var meget bevidst om, at denne gang var absolut sidste gang. Det var lidt vemodigt, for havde vi masser af penge, fik jeg gerne flere børn.
Det blev tungt til sidst, men ingen plukkeveer. 1½ uge før termin var jeg i svømmehallen med mand og børn. Jeg syntes, det var ret ubehageligt. Det strammede, og jeg fik plukkeveer. Jeg tog den ellers helt med ro. Det satte noget i gang. Jeg fik tegnblødning i dagene derefter, og en uge før termin var jeg ved jordemoder.
Det kunne ske når som helst, sagde hun. Hun mente ikke, at jeg ville gå over tid, og det var jeg da helt enig i. Om aftenen fik jeg mange plukkeveer, der gik over i rigtige små veer. Kl. 02 afleverer vi børnene hos nogle venner og kører til fødegangen. Jeg ved bare, at nu det skal være.
Jeg får kørt en kurve, og en jordemoder bemærker: 1) at når jeg er sulten, er fødslen ikke nært forestående, og da jeg har meget meget ondt: 2) "Har du da virkelig så ondt?". Nogle gange er jordemødre meget ubetænksomme, synes jeg.
Nå, veerne er ikke "rigtige", men jeg får da lov at blive og bliver lagt i seng kl. 3.30. Jeg har udtrykkelig bedt om et lavement og får det også. Kl. 04.30 tiltager veerne, og jeg får morfin, da de ikke mener, at fødslen er i gang.
Nu får jeg en rigtig sød jordemoder, der giver mig mod og roser mig. Jeg kan mærke hovedet bore sig ned i bækkenet, men er denne gang bedre til at klare veerne med vejrtrækning. Jeg råber efter en læge og en epidural, men det er der overhovedet ikke tid til.
Kl. 5 får jeg begyndende pressetrang, og veerne tiltager. Kl. 5.10 er jeg 5 cm åben, og nu går det stærkt. Jeg skal på fødestue og bliver kørt i kørestol. Kl. 5.21 går vandet i kæmpe skylle. De har ikke nået af få afdækket, så både jordemoder og gulv bliver vådt!
Jeg presser bare rigtig godt. Ihh, hvor jeg brøler. Jeg føler bare, at jeg presser helt igennem. Jeg har nu kraftig pressetrang, og hovedet kommer til syne. Kl. 5.30 fødes min søn flot og fin. Vi tog hjem samme eftermiddag, og jeg var næsten ikke øm.
Jeg er så lettet og lykkelig, og denne fødsel står for mig som noget af det fedeste, jeg har oplevet. En fødsel på 40 minutter er en lynfødsel, og jeg er så glad for, at jeg fik lov at opleve en god naturlig fødsel.
I dag er han 8 måneder gammel. Han er bare så dejlig, og hans bror og søster er så gode ved ham og glade for ham. Der har ikke været noget jalousi overhovedet.
Relaterede artikler
© 1999-2025