En bruger spørger i debatten:
Mit spørgsmål er ganske enkelt: Hvorfor i al verden vælger man helt frivilligt at få lavet et kejsersnit?
Jeg ved godt, at der er er mange kvinder,der får foretaget et kejsersnit på grund af det ene eller det andet. Men hvis man er sund og rask, og der ingen god grund er til at få kejsersnit, hvorfor gør man det så?
emilies mor
Frygt, vil jeg tro. Jeg ved det ikke rigtigt. Jeg skal selv have planlagt kejsersnit til oktober, men frygter da det mere end, hvis jeg skulle føde naturligt.
Jeg har en fødselsskade, som nu efter 6 år stadig ikke er blevet rettet, og den vil forårsage større og sikkert uoprettelige skader, hvis jeg fødte naturligt, så jeg havde vist ikke så mange valg.
Men jeg kan næsten forestille mig, at frygt og uvidenhed omkring de risici, der er omkring kejsersnit, er grunden.
Jeg kender en fra USA, som nægtede at føde naturligt, da hun mente, at hendes sexliv ville blive ødelagt for livet, og det virkede helt forkert på mig. Men det var hendes valg.
Heidi
Tja, måske frygt. Det kommer jo an på flere omstændigheder, og hvad frygten er baseret på.
Jeg valgte ikke et kejsersnit selv første gang, men sådan endte det. Denne gang vælger jeg det selv, for det er det, jeg føler mig tryg ved, og min beslutning er jo denne gang baseret ud fra min erfaring.
Jeg føler mig hverken som mindre mor eller mindre kvinde ved at fravælge den naturlige fødsel, og selv om der selvfølgelig er risici ved et kejsersnit, for det er jo en operation, så er en fødsel jo altså heller ikke altid helt uden komplikationer og efterfølgende - og nogen gange langvarige - gener.
Eva
Ja, det lyder helt åndsvagt at vælge noget så smertefuldt, risikofyldt og unaturligt, men lige netop det viser jo også, at angsten for en fødsel virkelig må være stor og meget alvorlig, når man frivilligt vælger det. Jeg har selv valgt at få begge mine børn ved kejsersnit, og for mig er det den bedste måde.
2xkj
Her blev det bestemt ikke valgt, fordi det handlede om frygt, men fordi der var risiko for komplikationer. Så her ville jeg da allerhelst have født naturligt.
Havde det derimod handlet om frygt, så havde jeg virkelig håbet, at der havde været nogle kompetente fagfolk, der havde støttet mig og hjulpet mig til at overvinde eventuel frygt for fødslen.
Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet føde mine sidste to naturligt, men efter at jeg ved første fødsel fødte en pige på næsten 5 kg, der sad fast, og jeg blev revet så meget i stykker, at de ikke ville lade mig føde, så var planlagt kejsersnit et rart alternativ til fødsel.
Men jeg synes bestemt ikke, man skal vælge det, hvis der ikke er en fysisk grund til at ville have kejsersnit. Det koster jo også samfundet en masse penge, og jeg synes, at man skal sætte ind og bruge pengene på at hjælpe de gravide over deres fødselsskræk i stedet.
G
Nogle gange vælger man det måske, fordi man ikke ved bedre. Min første søn vendte forkert, og fordi jeg var 1. gangsfødende, anbefalede de mig at få kejsersnit, fordi der kunne være store komplikationer ved at føde ved sædefødsel som 1. gangsfødende.
Jeg var rigtig ked af det, men hvad ved man som 1. gangsfødende? Man retter vel bare ind. Jeg vil så sige at det var en fantastisk oplevelse, som jeg den dag i dag ikke er spor ked af.
Mit andet barn skulle jeg føde normalt. Hun var dog meget stor og ville ikke ud trods heftige veer. Og igen, fordi hun kom kun 1 år efter den første, blev jeg i min seng fyldt med veer, vedrop m.m. anbefalet kejsersnit for ikke at risikere, at det første kejsersnitar sprang op. Og halvt dopet af smerte sagde jeg ja. Min datter døde under kejsersnittet.
Mit tredje barn fik jeg så også ved kejsersnit, da man efter 2 kejsersnit fraråder at føde naturligt. Det synes jeg så ikke, at jeg blev gjort opmærksom på, da jeg fik foretaget mit 2. kejsersnit. Måske gjorde jeg og kan bare ikke huske det.
Mit 4. barn blev jo så uundgåeligt også født ved kejsersnit. Jeg ville aldrig have valgt det frivilligt, men det var åbenbart bare sådan, det blev. Og det har absolut ikke været mindre oplevelser end almindelige fødsler (nu har jeg jo kun været rigtig tæt på med mit 2. barn men aldrig helt igennem en almindelig fødsel).
Jeg ville bare aldrig have valgt det frivilligt. Veerne og udvidelse og pressefasen var slem. Men det var min efter-kejsersnit-periode også!
porsdam
Jeg har fået begge børn ved planlagt kejsersnit. Ved min søn i 2006 opdagede man tilfældigt ved en ekstra scanning, at min moderkage var foranliggende, og så må man ikke føde selv, da det kan være farligt for barnet.
Anden gang her for 10 måneder siden gik alt egentlig, som det skulle, og på trods af frygten for fødslen var jeg ved at indordne mig på at skulle. Men en uge inden termin scannede de hende til 4.800 gram, og jeg var fuldstændig færdig.
Jeg havde også mange rygsmerter, og var meget bange over at skulle føde så stort et barn, særligt med et tidligere kejsersnit in mente.
Vores datter vejede 4.640 gram, da hun kom ved planlagt kejsersnit en uge over tid. En ordentlig basse var hun, og lægen sagde, det var godt, hun ikke blev født normalt.
Begge perioder efter kejsersnit har været okay. Denne gang har jeg nok været lidt mere påpasselig og lade det hele bedre. Men det har ikke været helt nemt med en 3-årig i huset, som har krudt i numsen.
Odenseaneren
Medicinske grunde, eller nogen gange kan der være komplikationer, som gør, at en almindelig fødsel frarådes. Det har jeg fuld forståelse for. Jeg har selv født mine tvillinger ved planlagt subakut kejsersnit i uge 30+6.
Men hvorfor man vælger et kejsersnit som mothers request? Fordi man er bange for smerten ved en almindelig fødsel. Fordi man er kontrol freak, der vil vide nøjagtigt, hvornår barnet bliver født. Der er mange forklaringer.
Jeg ville ikke vælge nogen af dem. For smerterne ved et kejsersnit kommer bare bagefter, hvor den almindeligt fødende kan slappe af.
Flere, jeg kender, som har fået kejsersnit, har haft ondt op til 6 måneder efter. Jeg har bare været heldig og kunne nøjes med 3 uger, hvor jeg ikke kunne ligge i min seng. Så ja, jeg er enig. Det er da nonsens at vælge det selv.
Har du valgt at få et kejsersnit uden lægelig eller medicinsk grund? Hvorfor valgte du det? Skriv en kommentar herunder.
12-01-2012

|