Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  DIT BARN - GRATIS MAGASIN TIL DIG

Læs den nye udgave af magasinet DIT BARN - et GRATIS magasin til dig med alt om de skønne unger! Læs det gratis her
Da Jamie kom til verden Da Jamie kom til verden

Efter flere behandlinger med IVF og hormoner havde Dyveke opgivet håbet. Men så skete der pludselig noget helt uventet.
 4054 

Skrevet af Dyveke

Ja, så må jeg fortælle om det lange forløb, der var, til vores søn Jamie blev født den 13. december 2005. Jeg har 2 børn af tidligere ægteskab: Natacha på 15 år og Martin på 13 år. Jeg selv er 36 år. Efter Martins fødsel havde jeg komplikationer, hvor jeg konstant blødte næsten et år efter. Jeg brugte ikke siden prævention, men blev ikke gravid.

Årene er gået, og jeg fik ny mand Allan, som ingen børn havde, så der gik ikke lang tid, før vi besluttede, at vi da skulle have børn. Da jeg jo havde 2 børn i forvejen, ja så var det jo ikke mig, der var noget galt med. Men vi prøvede og prøvede. Intet skete.

Vi blev henvist til specialist, og Allan blev testet, og han fejler absolut intet i den retning. Faktisk var hans sæd af en meget meget god kvalitet. Altså var der noget galt hos mig. Jeg kom i gang med hormonbehandlinger, hvilket var meget hårdt for mig, og jeg udviklede en depression, som havde været undervejs længe ifølge lægen.

Jeg blev insemineret, men hver gang det samme, intet skete. Jeg skulle nu henvises til Roskilde og få lagt æg op, men der var nu gået 5 år fra start, og jeg magtede simpelthen ikke mere, så jeg bad om pause og betænkningstid.

Der gik så 4 måneder, og pludselig fik jeg ikke min menstruation. Det kunne bare ikke passe. Jeg havde ingen graviditetstegn overhovedet. Afsted til lægen - og jo, den var god nok, jeg var gravid. Jubi, endelig lykkedes det. Glæden var ikke til at tage fejl af.

Jeg havde meget ondt i højre side, men fik hele tiden at vide, at det bare var livmoderen, der gav sig. Jeg blev scannet i uge 12 plus et par dage og klagede også min nød der, men fik samme svar. 2 dage efter scanningen fik jeg pludselig kl. 4 om morgenen en jagende stærk smerte i højre side. Jeg skulle sådan tisse og gik derfor på toilettet.

Men jeg fik et chok. Det var et rent blodbad. Jeg panikkede fuldstændigt. Allan er en meget rolig mand, så da jeg græd af panik, prøvede han at berolige mig. Der er ikke sket noget, sagde han. Ja, men jeg ved bedre (troede jeg).

Afsted til sygehuset. Jeg var nær besvimet flere gange. Jeg blev lagt på en båre på gangen i første omgang, og den første sygehjælper var bare så sød. Hun gik med på toilettet, mest for jeg ikke skulle falde om. Men hun skulle også se blodet.

Jeg kunne se på hende, at det ikke var godt, men stille og roligt fortalte hun, at det jo ikke var sikkert, at jeg aborterede. Jeg blev lidt roligere. Gynækologen var i gang med en operation og havde sagt, at jeg bare kunne tage hjem, men hun insisterede på og sagde, at jeg ikke var en patient man bare sendte videre, så jeg skulle bare vente.

Så var der vagtskifte. En ny sygeplejerske kom til. Hun fortalte, at hun havde læst min journal, og at jeg skulle forberede mig på det værste, og med den blødning var der nok ikke så meget at gøre.

Kl. 8 blev jeg sendt på gynækologisk afdeling. En meget sød læge og sygeplejerske kom til, og han skulle give mig en gynækologisk undersøgelse, før han scannede. "Ja, det ser ikke godt ud", sagde han. "Det kommer fra livmoderen". Jeg panikkede fuldstændigt og græd og græd.

Han tog min hånd og sagde: "Vi gør, hvad vi kan, for at du kan beholde den, og jeg skal også scanne, så lad os nu se". Han vendte skærmen væk, så vi ikke kunne følge med. Han smilede. "Ja", sagde han så, "det her ser godt ud" og vendte skærmen, så vi kunne se.

"Der er hjertet, og der ligger den lille baby og stortrives. Der er med andre ord intet i vejen ifølge scanningen". Py ha. Men jeg var stadig ikke rolig. Hjem og ligge, var rådet, og ingen sex. OK, hjem det gik, men jeg var stadig bange. Allan var helt rolig.

Den efterfølgende tid skulle jeg gå til kontrol hver 14. dag og fik tilbudt ekstra lægesamtaler. Det var en lettelse, men resten af graviditeten var jeg urolig. Jeg fik selvfølgelig også bækkenløsning, så jeg dårligt kunne gå.

Man besluttet så at sætte fødslen i gang en uge før. Jeg fik sat stikpiller op i 2 dage. Så tog man vandet, men veerne ville ikke gå i gang. Der blev lagt drop. Jeg fik det mindste, man kunne få, da jeg er hurtig til at føde. Endelig gik de i gang, men av, det er meget værre end de andre gange.

Jeg har aldrig fået noget for smerte før, men denne gang fik jeg lattergas. Det gjorde vanvittigt ondt. Kl. 22.35 sagde jeg til jordemoderen, at nu skulle det være overstået, og så husker jeg intet mere før ca. 23.15, hvor jeg hørte jordemoderen langt væk sige: "Hjertelyden er væk, lægen skal komme nu".

Hun skælder mig ud og ævler om, at jeg skal vende mig om. Hun vil sætte en elektrode på barnets hoved, og jeg må ikke presse. Lægen kommer løbende ind af døren, da jeg får sagt, at jeg da ikke kan lade være med at presse.

Hun kigger igen, smider elektroden og siger: "For pokker, du føder nu", og kl. 23.20 var Jamie født. Jeg hører lidt væk jordemoderen snakke med lægen om, at jeg ikke ville åbne mig de sidste 2 cm, og at hjertelyden forsvandt.

Så siger hun: "Ja, og pludselig var Dyveke udslettet". Hmm, er jeg mon død, tænker jeg, men kommer til mig selv, da lægen lyser mig i øjnene.

Der lå han så, min lille længe ventede guldklump, og nu er han 6 måneder gammel, og i marts fik vi en nyhed, jeg ikke kunne tro på. Jeg var gravid igen, og vi venter barn nummer to til november. Der bliver altså 11 måneder imellem dem. Og ja, i 17. uge gentog historien sig, men barnet har det godt. Fantastisk, og nej hvor vi glæder os.

30-08-2006

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Indkøbsguide: Fertilitetsklinikker

Hjælper ønskebørn til verden

Flere børn fødes af mødre over 40 år

Fertilitetsturister er vilde med Danmark

Så mange skal have hjælp til at få børn

Rekordhøjt antal reagensglasbørn i Danmark

Færre ønsker hjælp til at få børn

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

kunstig befrugtning

hormonbehandling

Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:

Din historie









Her finder du et væld af personlige gaver til især dåb. Babybogen - Barnets første bog, dåbsglas, legetøj, bordflag og meget mere. Alt sammen personliggjort med barnets navn. Kig ind!

 Min Personlige Gave





På BabyFree.dk kan du få en lang række gratis ting til dig og dit barn.

 BabyFree.dk





Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Få dit barns navn indgraveret i sutten. 3 Navnesutter koster fra 65 kr. Klik ind på navnesutten.dk og se, hvordan dit barns navn ser ud på sutten.

 Navnesutten






Få en skøn babypakke

Få et lækkert babytæppe + bogen Skal vi lege? + knitrebogen Gården. Du skal kun betale 39 kroner i porto.

GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2019

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Babyfree.dk | Babyklik.dk | Babyklubben.dk | Netbaby.no | Facebook