Skrevet af Annette
I september 2000 møder jeg Henrik, og vi falder pladask for hinanden. Vi flyttede sammen samme dag, og ugen efter ændrede vi hans folkeregisteradresse.
Vi ønsker ingen børn, før Henrik er færdig med sin uddannelse. Han går og venter på optagelse på urmagerstudiet.
I december 2000 bliver jeg dårlig på arbejdet og besvimer. Mine kollegaer ringer efter en ambulance, da jeg samtidig begynder at bløde helt vildt fra underlivet.
Det viser sig, at jeg er igang med at abortere, og at der er sprunget et blodkar i livmoderen, derfor denne blodstyrtning.
Aborten gjorde et eller andet psykisk ved os, for nu ville vi pludselig have børn. NU!
2 måneder efter i januar 2001 går jeg til lægen, da jeg har frygtelig ondt i mit underliv. Han sender mig videre med en henvisning til en gynækolog, som jeg får en tid hos et par uger efter.
Men jeg får bare mere og mere ondt, og til sidst henvender vi os på skadestuen i Glostrup, da jeg hverken kan stå, sidde eller ligge på grund af smerter.
Scanningen viser en mega-cyste på min højre æggestok, som måler 70x92 mm. Jeg bliver indstillet til operation 14 dage senere og kommer på fast smertestillende indtil da.
2 dage inden operationen er jeg til forundersøgelse, og scanningen viser, at cysten er vokset, så den nu måler 71x95 mm, så jeg får at vide, at de tager mig nu, da de var bange for, at den ville briste. Jeg bliver opereret samme dag.
Efter operationen bliver jeg dårlig, og min mave vokser. De mener, det blot er eftervirkninger fra operationen. Da jeg kommer op at sidde i sengen, brister det ene operationssår indefra, og det vælter ud med blod. Jeg mister bevistheden. Jeg har efterfølgende fået fortalt, at jeg holdt op med at trække vejret.
Grunden til, at maven voksede, var, at de havde glemt at lukke et blodkar, så min bughule blev fyldt op med blod. Da jeg kommer op at sidde, bliver trykket for stort, og derfor brister såret, så blodet kan komme ud. Jeg mistede bevidstheden og holdt op med at trække vejret på grund af blodtab.
Det kostede mig nogle uger som indlagt, og jeg måtte tidligst blive gravid 6 måneder efter. Vi ventede 5 måneder, så gik vi igang.
Vi prøver og prøver, men jeg bliver ikke gravid. Vi henvender os til lægen, da der er gået 2 år, siden ønsket om graviditet opstod, og vi fik en henvisning til en gynækolog. Han undersøger Henriks haletudser, og første slag kom: Henrik er steril.
Jamen, hvem pokker gjorde mig så gravid for 2 år siden, var det første spørgsmål. Henrik har gudskelov aldrig tvivlet på min troskab, og jeg har heller ikke lavet gris.
Henrik skal opereres i pungen, da de mener, at det kan være årebrok, der er årsagen til, at han er steril. Årebrok i pungen bevirker, at der bliver for varmt til, at de små tudser kan overleve.
Ventetid ventetid ventetid. Endelig kommer han til og bliver opereret på Hvidovre Hospital. Det går godt, og efterfølgende prøver viser, at han ikke længere er steril, men dog er der ikke så mange sædceller. Der er ca. 200.000 efter oprensning.
Tilbage til gynækologen. Nu kan vi endelig komme videre. Jeg bliver scannet, og gynækologen finder en cyste på min venstre æggestok. På grund af, den sidste cyste voksede så hurtigt, bliver jeg endnu engang indstillet til operation. Denne gang på Hvidovre.
Behøver jeg at sige, hvor bange jeg var? Jeg kunne slet ikke hænge sammen. Henrik bad om fri fra arbejdet, og blev fyret da mester ikke mente, at det kunne være rigtigt, at han skulle være hjemme, bare fordi hans kæreste var hypokonder.
Jeg blev opereret, og det gik fint og uden komplikationer. Jeg gik hjem dagen efter. Under operationen havde de fjernet cysten samt konstateret endometriose og lukkede æggeledere.
Tilbage til gynækologen 1 måneds tid efter, som henviste os til Hvidovre Fertilitetsklinik. Vi skulle have ICSI. Første ICSI-forsøg i oktober 2004 med oplægning af 1 æg gik ikke.
Da vi skal til at starte 2. forsøg op, får vi lejlighed i Holbæk. Vi afslutter derfor behandlingen på Hvidovre og bliver overflyttet til Holbæk Fertilitetsklinik. Her starter vi så 2. ICSI-forsøg op i maj 2005, og jeg får oplagt 1 æg.
Stor er glæden, da graviditetsprøven er positiv. Men tallet er noget lavt, så jeg får jævnligt taget blodprøver.
Pludselig på vej hjem fra arbejde i toget får jeg meget meget ondt i venstre side. Jeg tager forbi skadestuen, inden jeg tager hjem, og ved scanningen ser de, at jeg rigtignok er gravid, men at det er udenfor livmoderen.
Opereret igen og langt nede psykisk. Inden operationen fik jeg en lang snak med kirurgen, der skulle operere mig, og vi aftalte, at han skulle fjerne begge mine æggeledere, da de jo var lukkede. Han fjernede dog kun den venstre, hvor fosteret sad, da han syntes, den anden så rask ud.
Da vi igen får grønt lys for at opstarte et nyt ICSI-forsøg, er jeg slet slet ikke klar psykisk, så vi vælger at vente til næste cyklus. 3. ICSI-forsøg mislykkedes med en abort i november. Vi opgav "projekt baby".
Jeg blev spontant gravid kort efter aborten og skal snart være mor. Dette var aldrig sket, hvis kirurgen havde fjernet begge æggeledere som først aftalt. Gudskelov han tog en beslutning mod den oprindelige aftale.
Så alle jer, der kæmper derude: Hæng i - det kan godt lade sig gøre, selvom alle odds er imod jer.
06-09-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025