Min fødsel af Caroline Efter kejsersnit første gang ønskede Linda at føde selv anden gang. Men sådan skulle det ikke gå.
4895
Skrevet af Linda
Jeg havde igennem hele graviditeten været under kontrol for svangerskabsforgiftning, da jeg havde det i min første graviditet, som endte efter 5 dage med igangsættelse ved kejsersnit.
Da jeg var i uge 40+2, var jeg ved jordemoder. Jeg havde spor af protein i min urin, så jeg skulle ringe ind på fødeafdelingen, hvis jeg fik hovedpine, kvalme eller synsforstyrrelser. Hen mod aftenen fik jeg kvalme og synsforstyrrelser, og de ville lige se mig inde på fødeafdelingen. Vores søn Frederik afleverede vi hos mine forældre, og tog ind på sygehuset.
Jeg fik kørt en strimmel, og Caroline havde det godt. Jeg havde +3 for protein, så de ville ringe til mig om onsdagen, da de ville have, at jeg skulle til kontrol på svangreambulatoriet. Vi valgte at lade Frederik blive ved mormor og morfar, da jeg jo skulle ind på sygehuset dagen efter.
Onsdag middag dukkede vi op på sygehuset igen. Vi kom ind til en samtale, hvor de gerne vil have mig indlagt til samling af døgnurin og så nok igangsættelse om nogle dage. Jeg spurgte, hvorfor jeg ikke kunne blive sat i gang samme dag i stedet for at vente. Jeg var jo i uge 40+3. Jeg fik grønt lys fra overlægen til det.
Jeg fik lagt en stikpille op om aftenen, og hen mod natten fik jeg veer. Der kom en jordemoder ned og undersøgte mig, men jeg var ikke åben.
Jeg fik min næste stikpille torsdag morgen, og begyndte igen at få små veer. Hen mod natten fik jeg så ondt, at jeg ikke kunne holde det ud mere. Jeg blev kørt på fødeafdelingen blot for at få at vide, at jeg ikke havde åbnet mig. Øv. Jeg fik en morfinsprøjte for at kunne sove. Jeg gik bare ud som et lys.
Fredag skulle jeg op og have kørt en ny strimmel. Caroline havde det godt, men hun sov. De kunne ikke få kørt en strimmel, hvor hun var aktiv. Det var hviledag i dag. Det vil sige, at jeg ikke skulle have nogen stikpiller.
Min mand kom omkring middagstid, og da havde jeg fået veer. Omkring kl. 13 gik slimproppen og noget af fostervandet. Jeg kom op på fødeafdelingen kl. 13.30, hvor jeg fik det dårligt og kastede op.
Jeg blev undersøgt og jubi, jeg var 2 cm åben. Derefter fik jeg bare veer. De gjorde ondt, og de overrumplede mig. Jeg kunne slet ikke samarbejde med min krop. Henrik, min mand, måtte hele tiden huske mig på min vejrtrækning.
Jeg bad om at få noget smertestille NU. Det blev besluttet, at de ville prikke hul på fostervandet, da det kun var sivet. Jeg kom over på fødebriksen, og de fik prikket hul. Fostervandet var grønt men tyndt. Babyen havde været stresset, men ikke i lang tid.
Narkoselægen kom for at lægge drop (jordemoderen kunne ikke finde mine vener). Han stak forkert 2 gange, før han ramte rigtigt. Jeg fik at vide, at jeg skulle ligge stille, når han stak mig i ryggen. Det svarede jeg, at det kunne jeg ikke. Jeg fik så lattergasmasken, og min kommentar efter en ve var: "Hvorfor havde jeg ikke fået den før?".
Derefter gik det hurtigt. Jeg fik bedøvelsen i ryggen, og kort tid efter dykkede Carolines hjertelyd. Der kom 2 læger for at tjekke kurven. De sagde, at det bedste var, at jeg fik kejsersnit.
Jeg var dybt ulykkelig, fordi jeg havde håbet, at jeg fik lov til at opleve en rigtigt fødsel denne gang. Men det ville være det bedste for Caroline, at jeg fik kejsersnit, så det fik jeg.
Jeg kom hurtigt ned på operationsstuen, hvor de stod klar til at tage imod mig. Jeg fik noget mere bedøvelse, og så gik de I gang.
Caroline fik topkarakter, da hun kom ud. Hun vejede 3.350 gram og var 54 cm. De biksede lidt med at få min livmoder til at trække sig sammen. Det lykkes til sidst. Jeg kom hen på opvågning sammen med min mand og Caroline.
Vi kom hjem efter 4 dage. Caroline har det godt I dag. De kan ikke fortælle os, hvorfor hendes hjertelyd dykkede, men hovedårsagen er jo, at hun har det godt, og at alt gik godt.
Relaterede artikler
© 1999-2025