At lære at drikke af kop De fleste babyer er i stand til at nippe af en kop, når de er 6 måneder gamle.
18951
Du kan tilbyde din baby en kop, men du kan ikke tvinge barnet til at drikke af den. Selv en baby, der udviklingsmæssigt er klar til at kunne drikke af en kop uden at spilde, foretrækker måske at kaste den tværs gennem rummet.
Fra omkring 8 måneders alderen er der nogle børn, der omgående vil smide en kop på gulvet, lige så snart forældrene sætter den på bordet foran barnet. Uanset hvordan koppen er udformet, og uanset hvad der er i den, vil disse børn på alle tider af døgnet fortsætte med at kaste koppen fra sig.
Som forældre skal man forstå, at barnet ikke gør det i trods, fordi det ikke kan lide at drikke af en kop. Det er simpelthen en leg med et nyt stykke legetøj, der er fyldt med væske.
Men hvis man starter tidligt med at tilbyde barnet en kop at drikke af, kan det måske betale sig i det lange løb. Babyer på 6 måneder er meget mere fleksible og vil nemmere acceptere en kop, end børn på 15 måneder vil. Jo ældre barnet bliver, des mere bliver det klar over, at du forsøger at erstatte deres elskede flaske eller bryst med koppen.
De fleste spædbørn er i stand til at nippe af en kop, lige så snart de kan holde hovedet, når de sidder op (omkring 5-6 måneders alderen).
Sådan gør du
• Start med at give barnet et par små mundfulde vand i forbindelse med måltiderne hver dag. Da det meste af koppens indhold sandsynligvis bliver spildt - eller kommer op i øjnene på babyen - så lad være med at komme mælkeerstatningen i koppen, før barnet er villig til at drikke af den.
• Det er bedst at begynde med en kop med to hanke, der har et låg med en tud i. Du skal ikke regne med, at meget mere end højst 50 gram af koppens indhold ender i babyens mave.
Hvor meget?
Sædvanligvis vil en baby på under 4 måneder række tungen udad, før han/hun synker, hvilket vil få væsken til at løbe ud af munden på barnet fra mundvigene.
Efterhånden som babyen spilder mindre og mindre (som regel ved 6 måneders alderen), vil en baby være i stand til at tage 1 eller 2 mundfulde fra en kop, der bliver holdt af en anden. Ved 1 års alderen kan de fleste babyer selv holde koppen med begge hænder og synke 4 eller 5 gange uden at "blive kvalt" i det.
Selv om I har øvet jer, bør det at skulle drikke af kop kun være som supplement i et stykke tid. Ved slutningen af barnets første år skal de fleste babyer bruge mellem 700 og 1200 gram væske om dagen (omkring 4-5 fulde "tudekopper"), så lad være med at forvente, at koppen fuldstændigt kan erstatte brystet eller flasken før omkring 12-18 måneders alderen.