Skrevet af Eileen
Jeg gik 3 uger over tid og havde veer i 36 timer. Fostervandet blev trykket ud, og det var helt grønt og grumset.
De mente, at barnet var stresset efter alle de veer, der pressede ham, men de ville først prøve med ve-stimulerende drop og stikpiller.
Jeg havde kun åbnet mig 1 cm efter 43 timer. Til sidst forsvandt hans hjertelyd, når jeg lå på maven, så jeg måtte ligge på siden hele tiden til sidst.
Det ender med, at de beslutter kejsersnit og spørger, om jeg vil være vågen eller i narkose. Jeg ville gerne være vågen, så jeg kunne få ham i armene med det samme.
Men så kommer de og siger, at der ikke var personale nok, og jeg måtte i narkose. Det var meget frustrerende.
Da jeg vågnede fra narkosen, kom han ind med tøj på. Jeg var så træt og glad, at der gik ca. 10 minutter, før jeg spurgte, om jeg havde fået en pige eller en dreng.
Tanken om, at alle andre havde haft ham i armene før mig, gjorde lidt ondt. Men han var stærk og ammede perfekt fra starten og 8 måneder frem.
Det endte godt, men det var en hård omgang. Jeg synes, at der skal skrides hurtigere ind, når man er gået over tid. 3 uger over syntes jeg var lang tid.
Han vejede 4.000 gram og var 56 cm lang, og var sund og rask. Men jeg synes, at man selv har lov til at være med i beslutningen om, hvor længe man går over tid, og hvor længe man skal ligge med veer, både af hensyn til mor og barn.
14-11-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025