Camillas hjemmefødsel Det var en drømmefødsel for Camilla, da hun fødte sin søn derhjemme på bare 3 timer.
3267
Skrevet af Camilla
Jeg havde haft en lang og problemfri graviditet, hvor jeg og min mand og min dejlige søn Kaspar på 1 år havde glædet os meget til at få en lille ny i familien.
Terminen var sat til 12. september 2005, og jeg havde gjort mig mange forestillinger om, hvordan det skulle blive.
Jeg ville gerne føde om morgenen, så det passede med, at min søn kunne komme i vuggestue først. Det skulle helst være gråvejr udenfor, så det var lidt mørkt, så der kunne stå lys og hygge i vinduerne. Og ellers skulle det bare være efter den 9. september, som er min fødselsdag.
Den 12/9-2005 kl. 04.15 vågner jeg ved, at jeg mærker et ordentligt smæld. Jeg sætter mig op, og ganske rigtigt - vandet er gået. Jeg vækker min mand, som roligt prøver at bilde mig ind, at jeg bare har tisset i sengen. Men efter et par minutter vågner han og går fuldstændig i panik.
Kl. 05.00
Der er faldet lidt ro over tingene, og min mand er begyndt at fylde fødekarret. Det småregner udenfor, og lysene er blevet tændt. Rigtigt hyggeligt. Der er en dejlig stemning i huset.
Veerne er begyndt, og de kommer regelmæssigt. Jeg går ind og finder noget tøj frem til den lille ny, men bliver nødt til at tage et varmt bad, da veerne er rimelig kraftige.
Kl. 06.00
Jeg ringer efter min skønne jordemoder, Sabine von Stamm, og beder hende om at komme, for nu sker det snart. Karret er fyldt, og min mand vækker vores søn og får ham gjort klar og kører ham af sted i vuggestue. Veerne er efterhånden uudholdelige.
Kl. 06.30
Sabine ankommer og begynder med at skrive om forløbet indtil nu. Min mand er lige kørt af sted med Kaspar, og 2 minutter efter, han er kørt, begynder presseveerne. Det er bare typisk.
Jeg får lov til at komme op i karret, og Sabine checker, hvor udvidet jeg er, og siger, at jeg er klar til at presse. I samme øjeblik kommer min mand ind af døren. Dejligt.
Kl. 06.45
Fødslen er godt i gang. Jeg har fået godt styr på min vejrtrækning og glæder mig nu bare til at få den lille til verden. Men jordemoderen mener, der er noget helt galt.
Der sker ikke noget, når jeg presser, og nu skal det barn altså til verden. Hun giver mig akupunktur for at sætte gang i veerne.
Kl. 07.00
Det er nu ved at være kritisk. Veerne har godt nok taget fat, men barnet har svært ved at komme ud. Så til sidst tager Sabine fat om hovedet og hjælper ham på vej. På et tidspunkt må hun endog støtte til karret for at få kraft nok på.
Kl. 07.15
Så kom han ud, min skønne søn, og der var en helt naturlig grund til, at han havde svært ved at komme ud. Han kom til verden med en vægt på 5.100 gram og en længde på 58 cm. Alt var perfekt, og smerter og bekymringer var glemt, da jeg sad nede i vandet med ham på maven.
Kl. 07.45
Jeg er stået op af karret og har nu været i bad og sidder og spiser morgenmad og drikker te i sofaen, mens en stolt far sidder og snakker med sin lille søn. Sabine er imponeret over forløbet og det store barn, det endte med. Men jeg er bare glad for, at det gik så stærkt.
Det var min totale drømmefødsel, der varede 3 timer fra start til slut. Uden bedøvelse og uden at blive syet og uden nogle meget kritiske situationer.
Resten af dagen gik med at sidde og nyde vores nye søn, og kl. 15.00 kørte vi alle 3 op og hentede storebror og viste lille Jonas frem i vuggestuen.
Relaterede artikler
© 1999-2025