Skrevet af Diana
1994
En onsdag i oktober. Da jeg var gravid i 34. uge, var jeg klar til at tage på Herning Sygehus. Jeg skulle indlægges til fødsel og skulle sættes i gang i uge 37 eller 38. Det gjorde man dengang med folk med sukkersyge, fordi barnet ikke måtte blive for stort.
Der skete ikke noget den dag. Jeg blev ikke tjekket eller undersøgt. Men om torsdagen kom en ung studerende sygeplejerske med en doptone til at tjekke hjertelyd med. Men efter megen søgen på ryggen, siden og siddende, lykkedes det ikke at finde nogen hjertelyd.
Vi lavede lidt sjov med det, fordi det var første gang, hun prøvede det. Der kom så en garvet ældre dame til, og hun sagde: "Du skal scannes, og det er nu". Scanningen viste jo så det, alle frygter, og så mange desværre må igennem, at hjertet var holdt op med at slå.
Så gik det hurtigt. Der kom læger, og til sidst var de 7 på stuen. Jeg husker, at de alle snakkede i munden på hinanden og spurgte om en masse. "Ved I hvad køn det er? Har I et navn? Skal der være begravelse? Vil du hjem?" osv.
Jeg græd og sagde ikke noget, andet end jeg ville hjem. Det blev aftalt, at vi skulle komme dagen efter kl. 9 og blive sat i gang.
Jeg fik den 1. pille kl. 12 og den 2. kl. 18, og så fik jeg veer. Denne fredag var hård og står lidt i tåge for mig. Jeg kan huske, at vandet gik kl. 21.15. Underligt, at jeg husker det så præcist.
Kl. 23 var jeg 9 cm åben, og intet skete før kl. 03.30, hvor der kom en læge, en sygeplejerske og en jordemoder. Sygeplejersken klemte mig på maven, da barnet jo ikke selv kunne hjælpe til, og jeg var lam fra brystet og ned, og vups var min lille yndige pige Natasja født lørdag den 22. oktober 1994 med en vægt på 2.650 gram.
1997
En mandag i august. Jeg var gravid i 32. uge og med masser af smerter (veer), men hvor skulle jeg kunne vide det fra? Jeg fik jo ikke lov til og få veer, da jeg ventede Natasja. Nå, men jeg bed smerterne i mig.
Det blev tirsdag, hvor jeg kontaktede min læge, som bad mig møde op på Lemvig Sygehus. Jeg fik kørt CTG, og der var ingen tegn på fødsel. Hjem og slappe af, fik jeg at vide, og som sagt så gjort.
Men ak, det blev ikke bedre, så onsdag ringede jeg til Herning Sygehus, da det var dem, som fulgte mig i graviditet og sukkersyge. Så en tur på fødegangen, hvor jeg atter fik en CTG og blev scannet. Men nej, i fødsel var jeg ikke. De kunne ikke give nogen grund til smerterne. Jeg tog hjem igen for bare at slappe af.
Torsdag den 21. august. Av, av og av. Der var jo ikke noget galt, jo bare mavesmerter
uden grund, så jeg ville jo ikke ringe til lægen igen, men måtte i stedet for ty til vagtlægen kl. 19.30. Han kom straks og så til mig. Jeg blødte lidt, så han ville have mig på sygehuset, men føde skulle jeg ikke, for det var der ingen tegn på.
Kl. ca. 21.45 var jeg på fødegangen for at blive scannet. Alt så flot ud, og der var ingen tegn på fødsel. Men det var også kun godt, for jeg var jo kun i 32. uge.
Der kom en jordemoder ind for lige at mærke, og det var bestemt ikke, hvad man har lyst til, når man ligger med smerter. Hun så ret underlig ud, da hun sagde: "Jamen bette pige dog, du er jo åben 9 cm. Jeg prikker lige vandet".
Kl. 22.10 gik vandet, og så var der ellers læger, sygeplejersker, jordemoder og børnelæger på stuen. Mit barn ville blive født som stjernekigger, og det kunne gøre fødslen svær.
Det gjorde ondt ja, og det var hårdt, men kl. 23.30 kom Daniel til verden. 2.360 gram og lille bitte.
2000
En torsdag i marts var jeg til kontrol i Herning. Jeg skulle scannes, og jeg var gravid i 30. uge.
Flowet var ikke så godt, som det burde være, så de bad mig komme igen dagen efter og blive scannet igen, da deres overlæge så ville være til stede.
Fredag tog jeg så igen til Herning for at blive scannet, og flowet var ikke så godt, som de havde håbet på, men de ville heller ikke råbe alarm endnu. Jeg fik lov at tage hjem og så komme igen om lørdagen.
Lørdag den 25. kl. 10 blev jeg sendt ned for at blive scannet. Lægen sagde ikke så meget, faktisk kun at barnet vejede ca. 1.500 gram, og at jeg skulle gå op i venterummet og lege med Daniel, til han kom igen. Han skulle lige snakke med en børnelæge på neonatal.
Kl. 10.30 kom han tilbage og sagde stille og roligt, at jeg skulle finde en barnepige til Daniel, for de ville lave kejsersnit ca. kl. 16.
Min lille baby havde det ikke godt og tog ikke næring til sig, og skulle hun reddes, var det op til børnelægerne, og de kunne kun hjælpe, hvis barnet var født.
Så kl. 15.30 kommer jeg ned og bliver gjort klar til et kejsersnit. Underligt, at man vil skære mig i maven, og ud kommer en baby.
Der er virkelig mange folk tilstede inde i det lille rum, og nogle der venter uden for døren med kuvøse og ekstra læger.
Jeg kan huske, at jeg tænkte, om et barn født i uge 30 kan overleve, og ja, det kan det. Kl. 16.15 kom Bianca til verden. 1.900 gram og meget mindre end Daniel var.
2005
En onsdag i november skulle jeg indlægges på Skejby Sygehus. Jeg var da i uge 27, da jeg skulle have lungemodnende medicin, fordi jeg jo havde det med at føde for tidligt. Jeg blev scannet, inden jeg skulle have det mod lungerne, og flowet viste sig også at være på vej ned.
Så de 3 dage, jeg havde regnet med at være indlagt, skulle nu vise sig at være til engang efter, at jeg havde født, og der kunne vel at mærke jo gå op til 12 uger.
Jeg blev scannet en gang om dagen og fik kørt CTG 2 gange om dagen, selv om det var lige tidligt nok at få et sikkert svar via CTG.
Fredag var scanningen til den dårlige side. De tog flow i navlestrengen, ved leveren og i hjernen, og flowet i hjernen var dårligt. Der var tegn på, at barnet tog alt næring op i hjernen for at overleve.
Jeg fik lov efter megen spørgen at tage hjem til lørdag og pakke tøj osv. og få Daniel og Bianca passet et sted, hvor de kunne være nogle dage.
Lørdag den 26. november. Jeg bliver scannet ca. kl. 13 på Skejby. Jeg syntes, at det tog lang tid, før han sagde noget, og da han så sagde noget, spurgte han, om vi syntes vejret var godt. "Øh, ja". Dertil svarede han: "Godt så, hvad siger I til at blive forældre om 6 timer? Vi tager barnet ud med kejsesnit".
Tiden mellem kl. 14 og 18 gik med det ene lægebesøg og diverse andre læger, som konstant kom ind på vores stue. Kl. 19.09 blev Nikolaj født med hjælp af 12 læger og sygeplejersker tilstede. Han blev født i uge 28 og vejede 1.065 gram.
Jeg har skrevet dette mest for min egen skyld, for at få det ned sort på hvidt.
06-02-2007
|
Relaterede artikler
© 1999-2025