Tre 3. semester studerende fra Roskilde Universitetscenter har systematisk analyseret Sundhedsstyrelsens materialer om amning og interviewet kvinder, der har måttet opgive amning på grund af komplikationer. Konklusionen er klar: Sundhedsstyrelsen promoverer amning på en ensidig og unuanceret måde, der får flaskemødre til at føle skyld og skam.
Gode mødre ammer
"At spædbarnet har bedst af sin mors mælk, er en kendsgerning, der er lige så enkel og indlysende rigtig som andre naturgivne love. Man skulle tro, vi havde vidst det altid".
Sådan står der i Sundhedsstyrelsens "Håndbog i vellykket amning". Og bedre kan man vidst ikke beskrive den almene holdning til amning. Faktisk har vi i Danmark en så dominerende ammediskurs, at det kan have alvorlige psykiske konsekvenser for de mødre, der ikke kan gennemføre amningen - for hvem af os bryder sig om betegnelsen "flaskemor"?
Sundhedsstyrelsen sidder på "sandheden"
Ifølge undersøgelsen er der en klar sammenhæng mellem den måde, Sundhedsstyrelsen fremstiller amning på, og den skyld- og skamfølelse, som rammer de mødre, der må opgive amningen. Ensidig og unuanceret vejledning har skylden for at mødre, der ikke kan amme, gennemgår unødigt hårde og problematiske ammeforløb for at imødekomme ammepresset, og for at de, der til sidst opgiver, bliver unødvendigt stigmatiseret.
Ifølge Sundhedsstyrelsens egne materialer er man klar over, at mødre, der må opgive amningen, som konsekvens heraf kan opleve en nederlagsfølelse. På trods af denne viden vælger de at køre hårdt på med promoveringen af amning. Man må derfor formode, at der er solide beviser for, at alternativet, modermælkserstatning, er en meget sundhedsmæssigt uforsvarlig løsning. For Sundhedsstyrelsen baserer da altid sine anbefalinger på et solidt forskningsmæssigt grundlag, ikke?
Moraliserende og fordømmende
I teksten kobles amning tæt sammen med den gode mor-barn-relation. Det er meget problematisk, fordi det skaber et moraliserende og fordømmende miljø, og det implicit ligger i budskabet, at flaskemødre må have mindre nærhed med deres børn. Dette er en alvorlig påstand, især når det tages i betragtning, at der ikke findes beviser for, at der skulle være tættere samhørighed mellem ammende mødre og deres børn end mellem flaskemødre og deres børn.
Desuden nævnes det overhovedet ikke, hvad det betyder for mor-barn-relationen, hvis en mor ammer, selvom hun har smerter eller negative følelser omkring det. Chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet anfægtede i maj 2006 Sundhedsstyrelsens kobling mellem amning og den gode mor: "Der er ingen psykologiske argumenter for, at det skulle være bedre at give bryst end modermælkserstatning. Ingen har bevist, at man ikke kan blive nøjagtig lige så god en mor ved at give flaske".
Umyndiggørelse af mødrene
I teksten fra Sundhedsstyrelsen fremstilles mødrene som uvidende og usikre, og det pointeres, at personalet skal benytte chancen til at udbrede det gode budskab om amning. Mødrene må ikke præsenteres for alternativer til amning, med mindre der er medicinsk indikation for det, og mødrene skal støttes og opmuntres i stedet for at modtage reel information.
Denne strategi bekræftes af interviewene med flaskemødre, der udtrykker frustration over, at de kun fik rosenrød vejledning i stedet for reel information om deres problemer. Mødrene oplevede, at deres egen opfattelse af problemet ikke blev respekteret, og at de ikke blev støttet i at stole på deres eget moderinstinkt. En mor oplevede f.eks. at få skældud for at tilberede en flaske til sin søn, efter at han havde skreget af sult i flere dage. Resultat er, at mødrene føler sig mistænkeliggjorte og fremmedgjorte i forhold til det system, som skulle hjælpe dem.
Hvad der er endnu mere iøjnefaldende er den meget stigmatiserende beskrivelse af mødre, der ikke ammer. Mødre, der ikke ammer så længe, som de burde, beskrives enten som lavtuddannede teenagemødre med lav socioøkonomisk status og usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, eller også er de rygere, overvægtige, spiseforstyrrede eller misbrugere. Mødre, der ikke ønsker at amme, beskrives som kvinder, der har været udsat for overgreb tidligere i livet, og derfor forbinder brysterne med noget negativt:
"Imidlertid er der kvinder, der forbinder brysterne med noget negativt, og for dem kan amning vække svære følelser og ubehagelige erindringer. Det kan skyldes tidligere oplevelser, identitetsproblemer, seksuelle overgreb, vold m.m.". Citat fra "Håndbog i vellykket amning – anbefalinger til sundhedspersonalet" side 59.
Amning - koste hvad det vil
For mødre, der klarer amningen uden problemer, har den ensidige oplysning formodentligt ingen betydning. Men for det mindretal, der ikke kan efterkomme sundhedsvæsenets ønske om amning, kan konsekvenserne vokse sig store og ubehagelige. Sundhedsstyrelsen tror nemlig så meget på det gode i amning og det negative i modermælkserstatning, at det skal stå meget slemt til, før personalet vil udlevere modermælkserstatning. Selv hvis en mor har truffet et oplyst valg om, at hun ikke vil amme, er det ikke grund nok til at udlevere modermælkserstatning.
I teksten lægges der meget vægt på at beskrive amning som en proces, der altid kan læres ad pædagogisk vej. Hvis moren er motiveret nok, ofrer sig nok og tror nok på det, skal amningen nok lykkes. Mødrene opfordres til at amme igennem smertefulde problemer som revner og sår på brystvorterne, og ingen problemer fremstilles som legitime undskyldninger for at stoppe amningen.
Trillinger, udearbejde eller brystbetændelse er alt sammen problemer, der kan overvindes, hvis moren vil. Det placerer hovedansvaret for vellykket amning hos den enkelte mor, og det bliver derfor tydeligt, hvorfor kvinder med dårlige ammeforløb vil føle sig mislykkede. Sammen med den tætte kobling mellem amning og den gode mor skaber det et moraliserende og fordømmende miljø, hvor gode mødre ammer for enhver pris.
Nederlag, skyld og skam
På trods af den ihærdige indsats fra sundhedsvæsenets side er der altid et mindretal af mødre, der i sidste ende opgiver at amme deres barn. Hvor mange er uvist, hvilket kun illustrerer den manglende interesse og omsorg for denne gruppe.
De interviewede mødre beskriver, hvordan de har gået trætte og frustrerede med sultne, skrigende børn i dagevis, endda ugevis, før de opgav amningen og begyndte på flasken. Selv da, var det dog ikke muligt for dem at begynde at nyde at give deres barn mad. De følte ikke kun nederlaget ved at måtte opgive at amme deres barn, men også en skyld og skam over at skulle give deres barn den modermælkserstatning, som de havde lært er dårligt for barnet.
"Det gik mig rigtig meget på, og jeg kom hjem og sagde, jeg dur ikke, og jeg fungerer ikke. Det var virkelig sådan, men jeg ved ikke, om det var som kvinde eller som mor. Men det var virkelig sådan, at jeg er ikke ordentlig, altså der er et eller andet galt, jeg duer ikke ordentlig som mor. Og det er stadigvæk på trods af, at han trives helt vildt godt", fortæller en flaskemor fra undersøgelsen.
Er ammepresset nødvendigt?
Mellem 95 og 99,5 procent af alle danske mødre påbegynder amning efter fødslen. Godt 60 procent ammer stadig efter 4 måneder. Danske mødre er altså generelt meget motiverede for at amme. Hvorfor så dette massive pres?
Kilde: Stud.scient.soc Manja Hoppe Andreasen, Susanne Haunstrup Kirkegaard og Morten Kamp Thomsen
15-02-2007
|
Relaterede artikler
© 1999-2025