Resultaterne af en undersøgelse af kvinder, der har overlevet et jordskælv, tyder på, at stress i løbet af de første 3 måneder af graviditeten kan forøge risikoen for at føde for tidligt.
Forskere fra University of California har en teori om, at stress måske kan aktivere et "moderkage-ur", der bestemmer timingen omkring svangerskabet.
Forskerne mener, at de hormonelle forandringer, der sker i 2. og 3. trimester, måske også beskytter kvinderne mod effekten af stress, efterhånden som graviditeten skrider frem til de senere stadier.
Undersøgelsen omfattede 40 kvinder, der var gravide under Northridge jordskælvet i Californien i 1994. Det var et af de voldsomste jordskælv i USA i flere årtier, og det blev målt til 6,8 på Richter skalaen. Kvinderne blev spurgt, hvor slemt de syntes, det havde været at opleve jordskælvet.
Ifølge forskerne så det ud som om, at de kvinder, der havde været i 1. trimester under jordskælvet, syntes at have oplevet begivenheden med den største grad af følelsesmæssig trauma. Disse kvinder svarede, at de havde oplevet det som ekstremt rædselsvækkende, hvorimod kvinder, der var i 2. og 3. trimester sagde, at de syntes, det havde været en urovækkende oplevelse.
Hvis man har oplevet stress under graviditeten, kan det måske forkorte tiden til fødslen. Rapporten afslørede, at de kvinder, der var mest rystede over jordskælvet (de der havde været i 1. trimester), fødte deres babyer relativt tidligt (omkring 38. uge). I modsætning hertil, fødte kvinderne, der havde oplevet jordskælvet i 2. eller 3. trimester i gennemsnit en uge senere (efter 39 uger). En fuldstændig graviditet er først gennemført efter 40 uger.
Hvorfor kan kvinder være mere følsomme overfor stress i den første 1/3 end i resten af graviditeten? Visse hormoner i de sidste 2/3 af graviditeten kan have indflydelse på, hvordan kvinderne reagerer på stress.
Moderkagen begynder at producere en masse hormoner og peptider til både moderens og fosterets blodbaner under graviditeten. Et af dem er et hormon, der udløser et stof, der kaldes corticotropin, og det ser ud til, at det har en stærk indflydelse på det føromtalte "moderkage-ur", som er en psykologisk mekanisme, der muligvis er medvirkende til at fastsætte svangerskabets varighed.
Eksperterne mener, at tidligt i graviditeten, mens moderen stress-system stadig fungerer normalt, kan stress overføres til moderkagen, som så igen kan justere "uret". De mener tilgengæld også, at de hormonale forandringer, der sker i 2. og 3. trimester, faktisk kan hjælpe med til at beskytte moderen (og fosteret) fra de værste effekter af stress, og dermed resultere i mere rettidige fødsler.
Måske kan disse hormonforandringer også være forklaringen på den lykkelige, stressløse udstråling, som man siger lyser ud af gravide piger? Det passer i hvert fald til vores kulturs folkevid og vores idéer om graviditet.
Selvfølgelig er jordskælv en særlig voldsom (og heldigvis sjælden) kilde til stress fra omgivelserne. Men der er foretaget en hel del forskning, der viser, at alle forskellige former for stress (såsom stress i ægteskabet og stress på jobbet) faktisk forkorter svangerskab generelt, hvorfor man må formode, at ovennævnte timing effekt må være til stede ved alle former for stress under graviditet.
Når man nu ved dette, bør så ikke alle ægtemænd, kærester, chefer og venner være særligt søde ved kvinderne i disse første 3 vigtige måneder? Det er måske lidt vel tidligt at forlange, at omverdenen skal gribe ind, men hvis man skal vælge en periode i graviditeten, hvor den gravide har særlig brug for forståelse og støtte, så er det netop de første 3 måneder.
25-07-2000
|
Relaterede artikler
© 1999-2019