Viagra hjælper måske med undfangelse Det kontroversielle middel kan måske hjælpe ufrugtbare kvinder.
5212
Det kontroversielle middel mod impotens, Viagra, er måske i stand til at hjælpe kvinder, der forgæves kæmper for at blive gravide.
Amerikanske forskningsresultater viser, at 3 ud af 4 kvinder i undersøgelsen, der havde problemer med undfangelse, blev gravide.
Men eksperter advarer ufrugtbare kvinder mod at benytte Viagra, da medicinen muligvis kan have en skadelig virkning på både moderen og fosteret.
Et lille antal ufrugtbare kvinder har en tynd livmoderslimhinde, som forhindrer fostre i at sætte sig fast på livmodervæggen. Det menes, at Viagra medfører en øget blodtilstrømning til livmoderen, som resulterer i at livmoderslimhinden bliver tykkere og derved mere modtagelig for æg.
Forskerne bag undersøgelsen pointerer imidlertid, at man ikke selv bør forsøge sig med Viagra.