Hvis du har ondt i maven, kan det skyldes noget så uskyldigt som forstoppelse eller luft i tarmene, eller at muskler og sener bliver strakt mere end normalt på grund af graviditeten.
Alvorlige problemer såsom graviditet udenfor livmoderen eller problemer med moderkagen er meget sjældne og forårsager som regel voldsomme smerter og ikke bare ubehag.
Du har nogle sener, der fastholder din livmoder til dit bækken (ligamenter), og efterhånden som din baby vokser, bliver de strakt mere og mere, hvilket kan give skarpe eller krampelignende stik eller en dump smerte på siden af maven (ligamentsmerter).
Ubehaget kan være kortvarigt eller kan vare i flere timer, og det kan f.eks. udløses af en pludselig bevægelse eller et host.
Kontakt din læge eller jordemodere, hvis smerten er slem, hvis den tiltager i intensitet, eller hvis den bekymrer dig.
Hvad du selv kan gøre
• Du skal være bevidst om at slappe af i mavemusklerne og måske massere området blidt med flad hånd. Prøv at variere presset fra dine håndflader, indtil du finder ud af, hvad der virker bedst.
• Hvis pludselige bevægelser udløser muskelkramper, så prøv at undgå dem ved at bevæge dig langsomt.
• En lille smule varme på maven (f.eks. fra en varmedunk) kan lette på ubehaget. Varmen må dog ikke blive for høj.
01-01-2001

|