Skrevet af Helle
Terminen var sat til den 8. oktober 2007. Dine søskende blev begge født 3 dage over terminen, mon også dette ville ske for mig 3. gang? Jeg mente, at det kunne ikke være anderledes, så alt blev planlagt til, at jeg endnu engang gik 3 dage over tid, altså uge 40+3.
Morfar fyldte 65 år den 12. oktober, og din moster fyldte 36 år den 13. oktober, så du skulle altså fødes den 11. oktober for ikke at skulle dele fødselsdag. Morfar skulle holde fest den 12. oktober, og han ville blive ret skuffet, hvis ikke jeg kom med, så enten skulle det være med mave, eller også skulle det være uden mave og så med baby.
Nå, men graviditeten gik strålende. Jeg havde jo også prøvet det et par gange. Jeg led de første 5 måneder meget af kvalme, og da det var overstået kom trætheden. Jeg orkede ingenting, men samtidig med, at jeg blev gravid, startede jeg også eget firma, så jeg havde bestemt ikke tid til at være træt.
Jeg arbejdede indtil 14 dage, før du blev født, og begyndte så at arbejde igen 14 dage efter, du var blevet født, dog kun på deltid.
Vi blev scannet de gange, vi fik tilbudt, men ved ultralydsscanningen fik vi at vide, at moderkagen ikke lå helt, som den skulle. Det gjorde den nu heller ikke ved din søster, så jeg skulle scannes en ekstra gang i 33. uge, hvilket var fint med mig.
Til ultralydsscanningen fik Far og jeg at vide, at vi ventede en lille dreng. Glæden var stor hos alle! Vi fik ikke gjort klar til dig før 14 dage før, du blev født, selv om jeg endda vidste, at du blev en dreng.
Scanningen i 33. uge blev den 17. august. Din storebror fik lov til at komme med. Selv om børn ikke måtte komme med, besluttede Far og jeg, at din storebror på 8 år nok kunne være stille. Han var pavestolt over at komme med, og det var spændende at fortælle sine kammerater, at han allerede havde set sin lillebror, før han var blevet født.
Terminen nærmede sig. Jeg fik mange plukkeveer hver aften, og nogle gange blev jeg lidt i tvivl, om det var nu, men jeg huskede så, at man jo ikke er i tvivl om, hvornår det er. Jeg burde jo vide det, når det er 3. gang! Desuden ville jeg jo føde 3 dage over termin.
Nå, men terminen kom og gik igen. Øv altså, specielt når alle ringer og spørger, om du ikke snart er på vej. Mormor ringede hver dag i 2 uger, før du blev født. Mormor og Morfar var lidt nervøse for, at vi ikke kom til fødselsdagen.
Jeg skulle til jordemoder den 10. oktober. Der var jeg i uge 40+2. Jeg håbede sådan, at du var født inden, men det var du så ikke, for til jordemoder kom jeg.
Dagen inden havde jeg haft mega mange plukkeveer, og det fortalte jeg til jordemoderen. Hun spurgte, om hun skulle undersøge, om der var ved at ske noget, og det ville da være dejligt. Tænk, hvis du var på vej.
Som sagt, så gjort. Jeg havde åbnet mig 2 cm, og livmoderhalsen havde 1 cm tilbage. Det var da en OK besked at få. Hun sagde, at vandet godt kunne gå, efter hun havde undersøgt mig, så jeg skulle nok ikke lave alt for meget. Jeg fik besked på at tage hjem og slappe af på sofaen, da det var en god måde at sætte skub i tingene. Det gjorde det også. Jeg begyndte at få en del plukkeveer.
Jeg fik fat i Far, som var på arbejde, og fortalte ham alt, hvad der var sket, og vi besluttede, at han skulle hente dine søskende. Jeg havde ikke lyst til at stå i børnehaven eller på fritten, hvis vandet gik, eller der kom veer.
Jeg ringede også til Mormor og fortalte, at nu var det nok nu, men jeg vidste jo heller ikke med garanti, om det ville gå rigtigt i gang. Jeg besluttede, at dine søskende kunne komme hjem til Farmor og sove. Farmor syntes også, at det var det bedste, for så skulle vi da ikke tænke på at aflevere dem, hvis veerne kom.
Så da vi alle havde spist aftensmad, kørte far hjem til Farmor med Storebror og Storesøster. Så du havde bare at komme til verden snart, for nu var alle klar, og din storebror var så spændt, at han begyndte at græde, da Far afleverede ham og Søster hos Farmor. Så spændingen var stor.
Far kom hjem igen og sad og kiggede på min mave. Kommer han snart? Ja, hvor skulle jeg vide det fra? Vi så lidt fjernsyn. Tiden gik langsomt. Nu måtte der altså gerne ske noget. Børnene var afsat, og nu måtte vi jo bare se tiden lidt an.
Plukkeveerne blev kraftigere, og eftersom din søster kom meget hurtigt til verden, blev vi enige om lige at ringe til fødegangen. Der var stille og roligt på fødegangen, så vi kunne bare komme. Afsted kom vi hurtigt. Vi var på hospitalet ca. kl. 22.30. Jeg blev undersøgt, og var allerede 4 cm åben nu - skønt.
Vi blev fulgt på fødestuen, efter jeg havde fået lavement. Til vores glædelige overraskelse kom vi på den samme fødestue, hvor dine søskende også blev født. Sjovt.
Nå, tiden gik. Jeg havde det fint, ikke de vildeste smerter, så vi snakkede og hyggede en del på stuen. Faktisk var de såkaldte veer/plukkeveer gået lidt i stå, og de var bestemt ikke nogle, som hjalp noget. Rent faktisk kedede jeg mig en del og begyndte at opgive håbet om, at du var på vej.
Jeg blev undersøgt igen omkring midnat for at se, om der var sket lidt, når nu jeg havde udvidede mig 2 cm siden jordemoderbesøget om eftermiddagen uden at have veer. Men intet nyt, og jeg havde ingen veer.
Jordemoderen tog vandet ca. kl. 00.30. Det var klart, hvilket det ikke var de 2 andre fødsler, så alt var i den skønneste orden. Jeg gik lidt rundt, skulle på toilettet, og så kom veerne. Klokken var ved at nærme sig 01.00.
Veerne var så kraftige, at jeg ønskede lattergas ret hurtigt. Det fik jeg så efter at være kommet i hospitalstøjet og op i sengen. Veerne strømmede ind over mig, av av. Jeg kunne ikke andet end at koncentrere mig om masken til lattergassen og vejrtrækningen.
Jordemoderen roste mig hele tiden for, at jeg klarede det så flot. Til sidst tænkte jeg, at nu måtte hun godt holde mund!
Jordemoderen begyndte at tale om, at det ville være en god idé, hvis jeg kunne komme lidt ud af sengen og gå lidt rundt. Hun måtte da være tosset! Jeg havde jo veer hele tiden. Jeg kunne da bestemt ikke rejse mig igen, så det kunne hun godt droppe. Jordemoderen havde ikke selv født før.
Kl. 02.00 var veerne så ulidelige, at jeg ikke kunne holde tanken ud, hvis dette mareridt skulle vare i flere timer, så jordemoderen undersøgte mig. Jeg var 8 cm åben. Jeg var lidt lettet, men også på en måde irriteret over, at det ikke var tid til at presse, for trangen havde meldt sig.
Presseveerne meldte sig for alvor. Puha, jeg var ikke til meget sjov og ballade. Nu måtte du altså gerne snart se at komme ud. Jeg husker, at jeg spurgte jordemoderen, om jeg da ikke snart måtte presse, men jeg fik ikke rigtigt noget svar. Din far har fortalt, at hun altså havde svaret ja. Jeg kunne bare ikke lade være med at presse med, når nu jeg ikke fik et svar.
Vupti, og dit hoved var født. Hvad skete der lige der? Jeg følte ikke, at jeg havde presset helt igennem. Nå, men jeg skulle da lige se, om det nu var rigtigt, at dit hoved var født. Det var det, og du kiggede endda op mig, så du havde i farten vendt dig, idet du var på vej ud, for du var ikke en stjernekigger.
  Men fordi du havde så travlt med at vende dig, lå du nu med dine skuldre på tværs - ikke rart. Nu skulle der for alvor lægges kræfter i, og du blev født efter anden presseve. Klokken var nu 02.19, og du blev født som ventet den 11. oktober 2007, hvor jeg var i uge 40+3.
Du havde det helt perfekt og kom straks op på mors mave, og du skreg som en stukken gris. Far klippede din navlestreng, og stolt var han. Moderkagen kom også ret hurtigt ud, og jeg slap for at blive syet. Det havde jeg frygtet lidt, da det havde gjort meget ondt at få din krop ud. Men jeg slap i denne omgang. Jeg blev syet både ved din storebror og storesøsters fødsler.
Du blev lagt til brystet, og det hyggede du dig med for en stund. Jordemoderen hentede lidt at spise og drikke til Far og jeg, og flag på bordet kom der også. Du havde jo fødselsdag. Du blev målt til 55 cm, og du vejede 3.670 gram.
Vi kom ind på en stue, og du sov trygt til næste morgen. Far sov også som en sten, men jeg kunne ikke rigtigt falde til ro. Alt var lige pludselig gået så stærkt, så der var mange tanker, der fløj rundt i mit hoved. Jeg var meget glad for, at vi tog tidligt på hospitalet, for hvem kunne vide, at alt ville tage så hurtigt fat?
Hele familien kom og besøgte os om eftermiddagen. Puha, det var lige lidt for mange mennesker for mig på en gang, men det gik. Jeg havde stadig ingen søvn fået, så tålmodigheden var løbet op, og jeg havde brug for ro.
Dine søskende kom hjem til Mormor og Morfar for natten, så Far blev hos os. Det var så dejligt. Morfar havde jo 65 års fødselsdag dagen efter, så det var jo en god idé, at dine søskende var der, så ikke vi skulle tænke på andet end selv at komme af sted til fest.
 Den 12. oktober blev vi udskrevet ved middagstid, og kørte lige hjem til hunden og fik klædt om, så vi kunne komme til fødselsdag. Vi blev ikke så længe til fødselsdagen, da Mor var ret træt.
Det var dejligt at komme hjem. Du sov dejligt den første nat hjemme. Du er nu 3 måneder og sover 9 timer hver nat, så du er ret dygtig. Du har sovet igennem siden fødslen, så her er der ingen, der klager. Når du er vågen, er du så smilende og veltilpas.
16-03-2008
|
Relaterede artikler
© 1999-2025