Dyrere at få passet børn Prisen for at få passet børn er steget. Den største stigning er for de små børn, hvor dagplejen stiger mest, mens institutionerne alle stiger lidt.
5185
Pladsen i dagplejen, vuggestuen og børnehaven er blevet lidt dyrere. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, der viser ændringen i institutionernes takster fra 2007 til 2008.
Det koster i gennemsnit 3,8 procent mere at få et barn passet i dagplejen, der har haft den største stigning.
Men dagplejen er stadig 7.000 kroner billigere om året end vuggestuerne, der også passer de små børn under 2 år. En vuggestueplads koster i år gennemsnitligt 31.836 kroner.
Langt de fleste 0-2-årige passes i dagpleje eller i de aldersintegrerede institutioner, der er det billigste sted at få passet de mindste, og som ligger på niveau med børnehavernes takster på ca. 17.000 kroner om året.