Antallet af danskere, der bliver kunstigt befrugtet, stiger og stiger. Sen gennemsnitsalder for førstegangsfødende er en del af forklaringen.
I 1997 var 6.768 par i behandling. I 2007 var tallet 11.035, som resulterede i 3.463 børn, svarende til ca. hver 20. af alle fødsler i Danmark.
Der er flere grunde til, at danskerne i stigende grad får fertilitetsbehandling.
"Et af de helt store problemer er, at danskerne venter for længe af forskellige praktiske og karrieremæssige årsager. Omkring 1970 var en kvinde i gennemsnit omkring 23 år, da hun fik sit første barn. I dag er hun 29", fortæller overlæge ved fertilitetsklinikken Trianglen i Hellerup, Kåre Ryegaard.
"Og det begynder at blive klart sværere at få børn, allerede fra man er midt i 30'erne. Så alderen er en meget væsentlig faktor, der gør, at det er sværere at blive gravid, hvis man venter for længe", fortæller Kåre Ryegaard.
Det er faktisk heller ikke helt ualmindeligt, at reagensglasbørn selv må ty til reagensglasmetoden for at få børn. En del af årsagerne til, at folk har svært ved at få børn, er nemlig arvelige.
"Hvis problemet er, at manden har nedsat sædkvalitet, så kan det faktisk godt nedarves til et drengebarn, der er skabt ved reagensglasmetoden. Men hvis for eksempel det er kvinden, der har en lukket æggeleder som følge af en klamydia-infektion i sin ungdom, så er det selvfølgelig ikke arveligt", siger Kåre Ryegaard.
Kilde: DR
25-07-2008
|
Relaterede artikler
© 1999-2025