Farligt stof i sutteflasker får frit spil Trods stor bekymring i Danmark har EU's fødevarestyrelse Efsa netop blåstemplet det hormonforstyrrende kemikalie Bisphenol A.
4012
Trods stor bekymring i Danmark har EU's fødevarestyrelse Efsa netop blåstemplet det hormonforstyrrende kemikalie Bisphenol A.
Stoffet, der påvirker hjernens udvikling, adfærden og indlæringsevnen, og som menes at være kræftfremkaldende, kan altså fortsat findes i den hårde, klare plastik, der benyttes i f.eks. sutteflasker.
Efsa mener ikke, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at stoffet i små mængder er farligt for mennesker.
"Vi har ønsket yderligere undersøgelser, men er ikke kommet igennem med det indtil videre", siger Henrik Søren Larsen fra Miljøstyrelsen.
I april indførte Canada et forbud mod, at kemikaliet bruges i sutteflasker, og de demokratiske senatorer i USA har stillet forslag om at gøre det samme. Med Efsas dom kan Danmark ikke lave et tilsvarende forbud.