Skrevet af Charlotte
Jeg vil gerne fortælle min histore om at være ung mor og om mine op- og nedture i livet.
Fra jeg var lille, har jeg været meget overladt til mig selv. Jeg mistede min far, da jeg var ganske lille, og det tog meget hårdt på min mor. Jeg var bare så heldig, at jeg havde nogle dejlige bedsteforældre, der forkælede mig og sørgede for, jeg ikke manglede noget. Desværre var det kun i weekenderne. Så jeg voksede op og følte mig egentlig meget svigtet af min mor. Det var nok også derfor, mit liv blev, som det gjorde.
Meget tidligt blev jeg voksen, passede tit min lillesøster osv. Da min mor åbenbart mente, jeg var voksen nok til, at hun kunne overlade mig ansvaret for min lillesøster, måtte hun da også mene, at jeg var voksen nok til at gå i byen osv. Jeg var blot 10 år gammel.
Inderst inde vidste jeg godt, at det jeg gjorde ikke var OK, men jeg tror, jeg søgte opmærksomhed. Jeg fik den bare aldrig. Den eneste, der virkelig forstod mig, var min storebror, og vi brugte meget tid sammen.
Vi flyttede, og det gjorde mit liv og min hverdag endnu mere forvirret. Jeg flyttede fra mine venner og min elskede klasselærer, som var den eneste, der egentlig gav mig den opmærksomhed, som jeg søgte. Da vi flyttede, blev jeg værre, gik med de forkerte osv. Jeg var sågar ved at blive smidt ud af skolen.
Nå, men jeg fik da også nogle ordentlige venner, som jeg følte, jeg kunne stole på, og det gjorde min hverdag nemmere.
Jeg blev særlig gode veninder med en. Vi var faktisk to modsætninger. Hun ville helst slappe af, se fjernsyn og spille, hvor jeg var den, der bare ville have, at der skete noget. Jo mere vi var sammen, jo mere uadskillige blev vi.
Min gode veninde havde en lidt ældre storebror, som jeg fik et godt øje til, og efter lidt tid blev vi kærester. Starten af vores forhold var vild. Vi festede hele tiden, gik i byen osv. Men jo længere tid vi kom sammen, jo mere roligt blev vores forhold.
Efter nogle måneder flyttede jeg ned til ham, og det gjorde ikke min mor noget, og det var sgu helt rart at komme derned at bo. Han havde en super skøn familie.
Da vi så havde kommet sammen i 10 måneder, fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Jeg elskede børn og ville gerne have nogle tidligt. Det ville min kæreste også, så vi var jo lykkelige. Det var min mor til gengæld ikke. Jeg skulle have en abort, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Jeg gik og smækkede døren bag mig og snakkede ikke med min mor i lang tid.
Min kærestes familie tog det bedre, og de ville støtte os, lige meget hvad vi valgte, men de lagde dog ikke skjul på, hvad de ønskede. Men de accepterede vores valg.
Nu så min verden pludselig anderledes ud. Jeg blev klar over, at jeg skulle have en uddannelse. Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, gik jeg i 8. klasse og var bare 14 år gammel.
Jeg vidste, jeg skulle gennemføre 9. klasse også, og min klasselærer ville gøre alt for, at det lykkedes. Jeg fandt ud af, jeg ville gå på handelsskole efter min 9. klasse. Så var det på plads.
2 måneder, før jeg skulle føde, var vi så heldige, at vi fik en dejlig lejlighed med plads til min kæreste og mig og vores lille baby. Vi fik os indrettet, og jeg var igen begyndt at snakke med min mor. Hun havde forandret sig en del og glædede sig nu til at blive bedstemor.
Nu var alt perfekt, lige indtil den dag sidst i august, hvor min mor ringede tidlig morgen. Hun skulle snakke med mig. Klokken havde nok ikke været mere end 7, men hun vidste jo også, jeg skulle i skole kl. 8.
Hun kom, og jeg kunne se, hun havde grædt. Hun fortæller, at der er sket en ulykke, og fortæller, at min elskede storebror og hans lille datter er død. Jeg kan slet ikke huske, hvad jeg tænkte eller følte. Jeg græd bare og kunne overhovedet ikke forstå det. Jeg troede, det var løgn. Jeg håbede så inderligt, at det var løgn, men det var det desværre ikke.
I en hel dag tudbrølede jeg, men det var dét. Nu ville jeg koncentrere mig om min store mave og om at komme i harmoni med mig selv igen. Jeg havde det svært, men jeg klarede mig.
Og så kom den store dag. Den 20. september 2002 kom min elskede lille baby til verden. Følelsen af at få ham op på min mave var ubeskrivelig. Vi græd alle sammen, og min mor var så stolt. Vi døbte vores lille guldklump Sebastian. Han var bare sådan en sød og nem dreng.
Jeg holdt kun 4 måneders barselsorlov, så var jeg tilbage på skolebænken. Det var hårdt at sende sin kun 4 måneder gamle dreng i dagpleje, men jeg vidste, det var nødvendigt, og jeg klarede mig igennem mit sidste skoleår og afsluttede min 9. klasse sammen med alle mine klassekammerater. Jeg kunne dog ikke have gjort det uden dem og min familie.
Jeg begyndte på handelsskolen lige efter sommerferien, og det var sjovt. Det var en hel ny verden, der åbnede sig for mig. Desværre begyndte det at gå skidt mellem min kæreste og mig. Vi prøvede at få det til at fungere, men efter et halvt år gav vi op. Vi skiltes som bedste venner og svor, at vi ville gøre det så godt for Sebastian som muligt, og vi fik stor ros.
Sebastians far fandt hurtigt en ny kæreste. Hun var blot et år yngre end mig, så jeg så en lille smule skævt til hende. Men efterhånden som jeg lærte hende bedre at kende, var hun en utrolig sød og fornuftig pige, som holdt meget af Sebastian, og han holdt meget af hende.
Efter et halvt år var jeg på benene igen og fandt en sød kæreste. Vi startede som venner, men fik hurtigt følelser for hinanden. Ved et uheld blev jeg gravid blot en måned efter, vi begyndte at komme sammen. Jeg var forvirret, men han var rolig, og vi besluttede at beholde barnet.
Denne graviditet var fuld af op- og nedture. Jeg var lige startet på 2. år af min handelsskole, og efter 7 måneder måtte jeg droppe ud på grund af risiko for for tidlig fødsel. Jeg var knust.
Det gik dårligt mellem min kæreste og jeg. Da jeg var 8 måneder henne, forlod han mig. Han flyttede, og der stod jeg og følte mig alene og forladt. Jeg var 18 år.v
Jeg flyttede hjem til min mor og havde det godt der. Hun støttede mig rigtig meget. Det samme gjorde Sebastians far og hans kæreste, så helt alene var jeg ikke.
Den 12. maj 2005 kommer min lille pige til verden. Hun var den smukkeste lille prinsesse, og igen var ikke et øje tørt. Hendes var ville gerne med til fødslen, og det var han, og han var så stolt af sin lille pige. Hun blev døbt Mathilde Mille.
Da Mathilde var 3 måneder, fik vi en ny lejlighed, som var stor nok til både Sebastian, Mathilde og mig. Og vi havde det godt der. Desværre kunne Mathildes far ikke rigtig finde ud af, om han gad sin lille pige, så der var igen stor forvirring.
Men han kunne ikke undvære hende, og til at starte med kom han ned til os hver anden weekend for at være sammen med hende. Da Mathilde var lidt over 1 år, kom hun med hjem til ham hver anden weekend, og jeg nød det, selv om det var svært i starten.
I 2006 starter jeg igen op på handelsskolen og vil gøre mit andet år færdigt. Denne gang går det hele perfekt. Jeg nyder hvert minut af mit liv og får en masse nye venner.
I januar 2007 møder jeg en sød ung fyr gennem min bedste veninde, som er hans lillesøster. Vi bliver kærester, men jeg tror ikke rigtig på vores forhold, da han har meget krudt i røven. Jeg giver ham et ultimatum: Mig og børnene eller byture. Han vælger heldigvis os.
Vi bliver forlovet efter en lille måned. Vi har det så godt sammen, og vi er lykkelige for hinanden, og ungerne er glade. I sommeren 2007 bliver jeg færdig med min handelsskole. Vi køber vores drømmehus, et super lækkert stort hus med lækker stor have til. Ungerne falder lynhurtigt til.
Midt i juli 2007 står jeg igen med en positiv graviditetstest. Denne gang er det planlagt. Vi tuder af glæde og svæver begge på en lyserød sky. Og ungerne glæder sig til, at der kommer en lille ny i familien. Ja, det gør hele vores store familie.
I min 3. graviditet er jeg meget plaget af bækkenløsning og må gå sygemeldt hele graviditeten. Jeg når at blive 20 år gammel, inden jeg føder.
Den 6/4-2008 kommer vores lille dreng til verden. Igen var det en kæmpe oplevelse. Jeg havde min kæreste og min svigermor med til fødslen, og det nød jeg. Det var en hård fødsel, men jeg havde nogen, jeg kunne dele hele oplevelsen med, og svigermor var stolt over, at hun måtte komme med. Vi døbte vores lille prins Benjamin William.
Jeg havde aldrig forstillet mig, at jeg ville få, lige hvad jeg drømte om. Jeg har haft en hård start på livet og fandt ingen mening med at leve det. Nu nyder jeg hvert sekund af mit liv og ville ikke bytte liv med nogen anden i hele verden. Jeg føler mig som den rigeste og lykkeligste kvinde på jorden.
I dag er mine 3 guldklumper hhv. 6½ år, 3½ år og 9 måneder. Jeg er 21 år, og min kæreste er 25 år. Min kæreste og jeg er stadig sammen og bor fortsat i vores drømmehus. Jeg har fundet et dejligt arbejde, og jeg nyder at komme afsted hver morgen.
16-03-2009
|
Kommentarer
© 1999-2025