Flere gravide får brystkræft I takt med, at nordiske kvinder får børn stadig senere i livet, øges andelen af kvinder, der rammes af brystkræft under graviditeten.
4354
I takt med, at nordiske kvinder får børn stadig senere i livet, øges andelen af kvinder, der rammes af brystkræft under graviditeten, eller når de ammer.
Det viser en undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Obstetrics and Gynecology.
En forklaring kan være, at biologiske forandringer i brystet under graviditet og amning giver bedre betingelser for tumorvækst og metastasering.
Forskerne undersøgte forekomsten af brystkræfttilfælde under graviditeten eller i månederne umiddelbart efter. I alt indgik 1.162 tilfælde af brystkræft fra perioden 1963-2002, hvor diangnosen var stillet under graviditeten eller op til 2 år efter fødslen.
Undersøgelsen viser, at de graviditetsrelaterede tilfælde steg fra 16 pr. 100.000 fødsler i 1963 til 37 pr. 100.000 fødsler i 2002.
Men antallet af kræfttilfælde under graviditeten og et halvt år efter var ikke så mange som forventet i sammenligning med jævnaldrende ikke-gravide kvinder.