Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "MIN BABY" GRATIS

Læs den nye udgave af MIN BABY - et GRATIS magasin til dig med alt om det bedste vi har. Læs det gratis her
De 7 største fejl i børneopdragelsen De 7 største fejl i børneopdragelsen

Se hvilke fejl forældre oftest begår i opdragelsen af børnene, og få gode råd til andre løsninger.
 4928 

Har du også sagt nej til slik til dit plagende barn for alligevel at ende med at lade dig overtale, fordi det er det letteste? Så er du ikke alene.

På listen over hvilke 7 pædagogiske fejl, vi oftest gør i børneopdragelsen, ligger det at give efter helt i top. Det har over halvdelen i en undersøgelse, som Søndagsavisen har lavet i samarbejde med Interresearch, gjort. I alt deltog 714 forældre med børn i alderen 3-10 år.

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen kommer her med tips til, hvordan du undgår at falde i de klassiske fælder og foreslår andre måder at håndtere tingene på.

1. Give efter (51%)

Du lærer barnet, at det kan betale sig at plage. At det kan betale sig at græde længe og kaste med tingene.

Hvad bør man gøre i stedet?

Spørg dig selv, hvad du mener, at dit barn selv skal bestemme. Dit barn skal for eksempel ikke selv bestemme, om det skal holde dig i hånden oppe ved den store vej. Men lad være med at gøre et nej til et automatsvar.

2. Mister besindelsen (27%)

Du viser barnet en negativ måde at løse en konflikt på. Og det er meget ubehageligt for børn, når voksne mister kontrollen.

Hvad bør man gøre i stedet?

Arbejd med at fjerne det, der udløser vreden. Har du haft et raserianfald, er det vigtigt, at du siger: "Det var tosset, det må du undskylde". Men sig ikke undskyld hver anden dag - så mister ordet sin betydning.

3. Bruger bestikkelse (24%)

Du får et barn, der konstant vil have noget for noget: Hvad får jeg for at gå med hjem fra børnehave? Det er en dårlig moral at give dit barn.

Hvad bør man gøre i stedet?

Barnet skal lære, at der er ting, man skal gøre, når det bliver sagt. Det er en god regel at have i familien, at der er ting, man hjælper hinanden med uden at få belønning for det. Hav mod til at stå imod, når barnet skaber sig over ikke at få sin vilje.

4. Reagerer for sent (19%)

Når en situation begynder at koge over, har barnet ofte sendt flere hjælpeløse blikke til den voksne. Og når det ikke bliver hørt og set, får det barnet til at føle sig hjælpeløst og ensomt.

Hvad bør man gøre i stedet?

Sig til barnet: "Jeg kan mærke, at du ikke har styr på det her. Det havde jeg heller ikke, men nu bestemmer jeg". Find ud af, hvorfor du ikke var nærværende. Har du for travlt med andre ting, når du er sammen med børnene?

5. Overdriver forklaringer (18%)

Barnet mister tråden. Vi gør det, fordi vi gerne vil vise, at vi ikke sætter grænserne for at være onde. Men det gør barnet usikkert: Mener du ja eller nej?

Hvad bør man gøre i stedet?

Hør, hvad barnet spørger om. Når barnet spørger, om det må komme i svømmebassinet, så er det et ja eller nej, de er på jagt efter. Barnet er ofte ikke interesseret i en længere begrundelse.

6. Lyver (7%)

Det gør barnet utrygt, og barnet mister fornemmelsen af, hvornår du taler sandt og usandt - og tilliden til dig, når du rent faktisk taler sandt.

Hvad bør man gøre i stedet?

Den beskyttende løgn kan være nødvendig, hvis dit barn ser noget ubehageligt i fjernsynet. Men ellers bør du sige sandheden. Vil dit barn have mere slik, så sig: "Nej, først i morgen". Siger du, at der ikke er mere, finder børnene det selv.

7. Beskylder partneren (4%)

Giver den anden forælder skylden. Vi gør det, fordi vi er bange for at tage ansvar. Men det gør barnet usikkert. Det tænker: "Hvem passer egentlig på mig?".

Hvad bør man gøre i stedet?

Hav modet til at tage ansvar og hold fast i dine grænser over for barnet. Forsøg så vidt muligt at være enig med din partner.

Hvilke fejl begår du oftest i opdragelsen af dit barn? Skriv en kommentar herunder.

Kilde: Alive.dk

20-06-2011

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Fædre er vigtige

Advarer mod opdragelsestips fra TV

Pædagoger: Opdragelse er et fælles ansvar

Pædagoger skal tage større ansvar

Der skal være plads til sjov i opdragelsen

Forældre vil læse bøger om børn

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

opdragelse

Læs meget mere om kost og ernæring, udvikling og babys ve og vel:

Baby









Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida





Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook