Nybagte forældre kan spare omkring 2.000 kroner, hvis de undlader at købe en masse ting, de tror, de får brug for til den lille ny.
Det har den engelske forbrugerorganisation Which! fundet frem til ved at spørge et antal læsere af organisationens blad om, hvad deres mest overflødige indkøb til den nyfødte har været.
Her er læsernes liste over de 10 mest overflødige babyting:
1: Babyslynge
3 ud af 10 forældrepar, som købte en babyslynge, fortalte, at de slet ikke havde brug for den. Hovedforklaringen var, at slyngen var mere til bøvl end til nytte, og mere end en tredjedel af dem, der ikke brugte dem, fortalte, at det var fordi, børnene ikke kunne lide dem.
2: Stofpose til opbevaring af bleer
Sådan en skulle være en stilet og bekvem måde at opbevare bleer i, men flere af forældrene sagde, at de var spild af tid, når man skulle have bleerne ud af emballagen og lægge dem ned i bleposen.
3: Dobbelt babyvaskefad
De er ikke specielt dyre, men forældre sagde, at to billige plastbaljer er fuldt ud ligeså gode.
4: Blespand
En blespand koster ofte mellem 100 og 250 kroner og lover at kunne indpakke hver ble separat. 20 procent af forældrene, som skaffede sig sådan en, fortalte, at det var deres mest nyttige babyprodukt. Men 24 procent sagde, at de slet ikke havde brug for den. Halvdelen af dem sagde, at den var mere bøvlet end praktisk, 28 procent at den var spild af tid, og 25 procent sagde, den var upraktisk. Man kan opnå samme effekt ved at putte bleen i en pose eller i en spand med låg.
5: Bumbo Seat
Babystolen Bumbo Seat er en plaststol, som får babyen til at sidde mere oprejst.
6: Hoppegynge
Der er stor uenighed om hoppegynger. 15 procent finder den vældig nyttig, men mange bruger den slet ikke, blandt andet fordi barnet ikke kan lide at sidde i den. Rådet lyder: Prøv den inden køb.
7: Bæresele
Bæreselen er der også stærkt delte meninger om.
8: Ståbræt til barnevognen
9: Natlampe
10: Baby-gåsele
Har du købt nogle ting til dit barn, som du aldrig har brugt? Hvilke ting har været mest spild af penge? Skriv en kommentar herunder.
Kilde: Politiken
27-06-2011

|