Sådan vokser dit spædbarn Normal vækst afhænger af 3 basale faktorer: Gener, ernæring og hormoner.
74568
Små børn bruger en masse tid på at vokse i løbet af det første år af deres liv. Normal vækst afhænger af 3 basale faktorer: Gener, ernæring og hormoner.
Hver gang småbørn er hos lægen til de rutinemæssige undersøgelser, bliver de vejet og målt og sammenlignet med et standard vækstskema. Dette gøres for at få et overblik over barnets vækstmønster, så lægen kan se, om der skulle være afvigelser i forhold til dette, der igen kan indikere et problem såsom underernæring.
Vægt
Typisk taber en nyfødt ca. 10% af fødselsvægten i løbet af den første uge. Men ved 2 ugers alderen, skulle barnet være oppe på fødselsvægten igen - eller gerne lidt over. Herefter er den normale vægtforøgelse ca. 30 gram om dagen i de første 3 måneder.
Mellem 3 og 6 måneder går det lidt langsommere, og barnet tager 5-600 gram på om måneden, og derefter ca. 15 gram om dagen mellem 6 og 12 måneder. Med denne vækst skulle babyen have fordoblet sin fødselsvægt ved 4-5 måneders alderen og tredoblet den ved 1 års alderen.
Længde
De fleste nyfødtes gennemsnitslængde er ca. 50 cm ved fødslen. Et spædbarn vokser ca. 3,5 cm i længden om måneden de første 3 måneder, 2 cm om måneden mellem 3 og 6 måneder, og 1,2-1,5 cm om måneden mellem 6 måneder og 1 år. Et barn på 1 år er gennemsnitligt 75 cm i højden.
Generne
Forandringer i vækstraten er ikke ualmindelig i barnets 2 første leveår og afhænger af forældrenes størrelse. Det vil sige, at store børn født af små forældre har det med at nedsætte væksten, mens små børn født af store forældre som regel accellererer i løbet af de første 2 år af deres liv.
I sådanne tilfælde er den bestemmende faktor for små børn genetisk og skal derfor ikke ses som et tegn på, at der er noget galt. Med andre ord: Æblet falder ikke så langt fra stammen.
Faktorer, der forhindrer normal vækst
Ernæringen er den vigtigste af de faktorer, der har indflydelse på væksten. Der er imidlertid flere ting, der kan have indflydelse på, om barnet får ordentlig ernæring:
• Misdannelser i ansigtet og omkring munden, som f.eks. ganespalte og hareskår.
• Dårlig neurologisk funktion, der gør barnet ude af stand til at sutte og synke normalt.
• Sygdomme i tarmsystemet, der viser sig ved opkast og/eller diarré.
• Psykosomatiske problemer som ved forsømmelse af spædbarnet eller dårlig mor/barn kontakt.
• Åndedrætsproblemer eller hjertesygdomme, hvor udmattelse eller anstrengt vejrtrækning kan forårsage utilstrækkelig indtagelse af føde.
Det er derfor meget vigtigt, at man er specielt opmærksom på symptomer, der indikerer sygdom (som f.eks. opkast, diarré, besvær med at spise og/eller trække vejret), ligesom man naturligvis skal holde øje med sin babys spisemønster og opførsel i almindelighed.
I de første år viser børn, der ikke trives, ofte tegn på for sen udvikling, og at deres tilstand i det hele taget ikke er normal. Det er derfor, at forkert ernæring i den kritiske periode, hvor hjernen udvikles, skal opdages omgående og behandles med megen omhu for at minimere risikoen for problemer med barnets centralnervesystem.
Relaterede artikler
© 1999-2025