Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Urtete og amning Urtete og amning

Nogle urter er helt fine til ammende mødre, mens andre kan være giftige eller nedsætte mælkeproduktionen.
 9745 

Ammende mødre, der holder af at hygge sig med en kop urtete, bør nok kigge godt og grundigt på varedeklarationen på det produkt, de har købt. Nogle urter er helt fine til ammende mødre, mens andre kan være giftige eller nedsætte mælkeproduktionen.

Hvad værre er, kan selv de urter, der bliver markedsført som et naturligt middel til at sætte gang i mælkeproduktionen, udgøre en skjult fare.

Det bedste du kan gøre er at nærlæse deklarationen på det produkt, du indtager, og tænke på, at jo yngre din baby er - og jo mere mælk den drikker - jo større er den potentielle risiko.

Mens en 12 måneder gammel baby, der bliver ammet en gang i døgnet, måske ikke bliver skadet af urteindholdet i mælken, kan et meget for tidligt født spædbarn, der kun får modermælk, være meget mere sårbar. I det hele taget er der meget få oplysninger om, hvor meget af sådanne sammensætninger af urter i te, der kan overføres til babyen gennem modermælken, skønt man ved mere om den medicinske reaktion hos voksne.

Mange mennesker har droppet kaffen, fordi de ved noget om problemerne ved indtagelse af koffein, og er - uden rigtigt at kende konsekvensen - gået over til urtete, hvis sammensætning de ikke aner noget om.

Nogle urteteer ser ud til at være helt ufarlige - også dem, der indeholder aftenvinterlilje, mynte, hyben og ingefær. Hyben indeholder C-vitaminer, og ingefær kan måske dæmpe humørsyge og bekæmpe kvalme.

På den anden side kan urtete indeholde en lang række blandede urter - nogle ufarlige, og nogle potentielt giftige. F.eks. kan te indeholde fennikel, som er mildt vanddrivende, og almindelig borago, som er et smertestillende middel, der kun overgås af valmue. Urteteer kan også indeholde kulsukkerblade, som måske er aller farligst. De kommer fra en vild plante med grove blade og lilla eller hvide blomster.

I næsten alle lande i verden udenfor USA er kulsukkerroden forbudt. Denne ingrediens i urtete kan medføre potentielt livstruende leversygdomme, og nogle børn er døde af leversvigt efter at have indtaget kulsukkerrod. Denne urt bliver sommetider anbefalet som middel mod ømme brystvorter. En meget mere sikker (og gennemtestet) mulighed er lanolin, som er et stof, der udvindes af fåreuld.

Andre urter, der rutinemæssigt anbefales til ammende mødre som en måde at fremme mælkeproduktionen, er problematiske. Urten bukkehorn er et kendt middel til nedsættelse af blodsukkeret, og man ved med sikkerhed, at dette middel overføres til babyen gennem brystmælken. Der er imidlertid foretaget meget få undersøgelser af denne urt, men kvinder, der indtager den, begynder at producere mælk med en karakteristisk lugt af ahornsirup, som babyen også begynder at udsende. Nogle babyer får kolik og meget tynd mave og andre problemer. Mødre med sukkersyge kan have større risiko, hvis de tager andre midler til nedsættelse af blodsukkeret, som f.eks. insulin.

Mødre bør diskutere det med deres læge og informere deres børns læger, hvis de har problemer med utilstrækkelig mælkemængde. Hvis du har lyst til at prøve med urten bukkehorn, og barnets læge har bekræftet, at du gør alting rigtigt, og dine bryster virker, som de skal, og du bruger en god brystpumpe, så kan det være i orden med en smule tilskud af denne urt. Andre produkter ser ud til at være sikre, såsom citrongræsolie og havregryn, selv om det ikke er bevist, at de forøger mælkeforsyningen.

Te, der anbefales ved forkølelse, er ikke nødvendigvis en god idé, især hvis man drikker dem rutinemæssigt. Nogle af dem indeholder salvie, og man ved, at i hvert fald dette ekstrakt er sat i forbindelse med nedsættelse af mælkeproduktionen. Dog skal det nævnes, at indtagelse af salvie i små doser ved en sjælden lejlighed (f.eks. i farsretter) ikke skulle give anledning til problemer. Det er ikke godt at indtage håndkøbsmedicin i forbindelse med forkølelse, mens man ammer. Mens medicinen stopper den løbende næse, kan den også stoppe mælketilførslen.

Kvinder der lider af fødselsdepressioner kan måske fristes til at indtage urter, der påvirker humøret. Lad være med det. Hvis du har en svær depression i forbindelse med fødslen af din baby, bør du gå til lægen i stedet og blive checket, da der kan ligge fysiske problemer til grund for dit dårlige humør. Depressive mødre bør behandles medicinsk af deres læge, da undersøgelser har vist, at svære depressioner hos mødre kan have indflydelse på babyernes udvikling.

05-05-2001

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Gravide advares mod urtemedicin

Julies fødsel og efterfølgende dramatiske dage

Colostrum (råmælk)

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

urtete

mælkeproduktion

Læs meget mere om amning og få gode råd og tips:

Amning









Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook