Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  DIT BARN - GRATIS MAGASIN TIL DIG

Læs den nye udgave af magasinet DIT BARN - et GRATIS magasin til dig med alt om de skønne unger! Læs det gratis her
Amning af tvillinger Amning af tvillinger

Alt hvad du behøver at vide om amning, hvis du har tvillinger.
 4608 

At amme to babyer kræver mere arbejde og større vilje til at gøre det, end det gør at amme en enkelt baby. Ansvaret for at skulle tilfredsstille to sultne munde kan være overvældende.

Måske er du bekymret for, om du kan producere mælk nok til at ernære mere end én baby. Eller du er bange for, at det at amme tvillinger vil kræve alt for meget af din tid, så du aldrig får tid til at holde en pause. Når alt kommer til alt, kan det jo godt være, at dine nyfødte tvillinger er sultne hver halve time i de første par uger.

Når du først er kommet i gang, kan det godt være du føler, at dit liv ikke består af andet end amning og udmattelse. Almindelige problemer såsom ømme brystvorter, lav mælkebeholdning, at skulle bekymre sig om babyerne nu også får nok at spise eller forsluger sig kan føles som for meget at skulle håndtere, når man har to sultne maver at fylde.

Men hvis du alligevel vælger at amme og får støtte fra din sundhedsplejerske, familie og venner, kan det sagtens lade sig gøre at amme to børn. Og det bedste af det hele er, at du og dine babyer vil nyde den gode oplevelse, der samtidig er utrolig fremmende for deres helbred.

Udfordringer du måske kommer til at stå overfor

Hvis du er nybagt mor, er tanken om at skulle amme én baby skræmmende nok. Hvis den udfordring skal ganges med to, kan det føles helt uoverskueligt. Du skal tro på det, og hvis du på forhånd kender svarene til nogle af de almindelige spørgsmål om amning af tvillinger, vil det hjælpe dig til at være mindre bekymret og forberede dig på det, der skal ske.

Det kan f.eks. være, at du spørger dig selv, om det tager længere tid at amme dine tvillinger, end det ville tage at give dem flaske? Bør du følge en fast eller fleksibel madplan? Hvordan kan du være sikker på, at dine babyer får mælk nok? Kan man amme to babyer samtidig? Og hvad med ømme brystvorter? Vil det blive forfærdeligt, når du skal amme dobbelt så meget? Og måske er det allermest brændende spørgsmål, om du nogensinde vil få tid til en pause, hvis du skal amme dine tvillinger? Svarene kommer i det efterfølgende, så læs videre.

Tager det længere tid at amme end at give flaske?

Det tager den samme tid at give dine tvillinger flaske en efter en, som det gør at amme dem på én gang. Men hvis du vælger flasken, skal du tillægge den tid det tager at rense og sterilisere flaskerne og tilberede og varme modermælkserstatningen.

Ifølge eksperterne kan en tvillingemor spare omkring 300 timer om året, hvis hun vælger at amme sine tvillinger fremfor at give dem flaske i det første leveår. Hun kan tillige spare små 10.000 kroner på modermælkserstatning, flasker, sutter m.v. ved at amme.

Bør man følge en fast eller en fleksibel ammeplan?

En fleksibel plan er bedst, og hvis du ammer dine tvillinger på én gang, er det den bedste måde at økonomisere med din dyrebare tid. Imidlertid er babyer individuelle størrelser, så den ene tvilling skal måske have mad hver halve time, mens det er nok med hver anden time for den anden.

Nogle mødre synes det er nemmest at lade den mest sultne baby bestemme tidspunktet for, hvornår der skal ammes, og så amme dem begge to hver gang. Andre mødre ammer, når den ene af babyerne har brug for det i løbet af dagen og følger en fast plan om natten.

Hvordan holder man to babyer, der skal ammes på én gang? Brug håndklæder, der er rullet sammen i en pølse, eller en dertil indrettet ammepude til at støtte børnene. Der findes ammepuder, der er specielt designet til amning af tvillinger. De fleste mødre foretrækker den slags, der har store og faste overflader, der kan støtte to babyer på én gang, så du får hænderne fri til at lægge børnene til rette og til at bøvse med børnene en ad gangen.

Ved hjælp af en pude kan du skifte ammestilling. For eksempel kan du skifte imellem at holde børnene som i en vugge eller som en fodbold under armen - eller du kan bruge en kombination af disse to metoder.

Det er en god idé at bytte bryst ved hver amning, især hvis det ene af børnene spiser væsentligt mere end den anden. Hvis det er svært at holde styr på hvem af dem, der lå ved hvilket bryst sidst, så prøv at skifte bryst hver dag i stedet for ved hver amning.

Hvis du skifter frem og tilbage jævnligt, er det medvirkende til, at du producerer lige store mængder mælk i begge bryster, og derved formindsker du samtidig risikoen for blokerede mælkekanaler. Når du på denne måde skifter bryst, hjælper det også babyernes øjne til at få lige meget træning og stimulation.

Hvis dine tvillinger er født for tidligt, og den ene f.eks. må blive på hospitalet længere end den anden, kan du skiftevis amme og pumpe ud på hver sin side for at opretholde mælkeproduktionen.

Kan man producere mælk nok til mere end én baby?

Reglerne om udbud og efterspørgsel gælder også for ammende mødre til tvillinger. Hvis du ammer, når babyerne gerne vil spise, kan du være sikker på, at din krop nok skal levere tilstrækkelige mængder mælk. Hvis der er for lidt mælk, kan det næsten altid rettes op ved at amme oftere. Hvis dine babyer ikke tømmer dine bryster, kan det være, at du bliver nødt til at pumpe ud.

Sørg for at have en masse vand i nærheden, når du ammer. Din krop udskiller oxytocin, når du ammer, og det kan gøre dig meget tørstig.

Hvordan ved man, om babyerne får mad nok?

På samme måde, som du ville vide det, hvis du kun havde én baby: Tæl dine babyers våde bleer og check, at der er passende mængder afføring. Dine babyer skal hver have mindst én våd ble indenfor de første 24 timer efter fødslen, 2 i løbet af de næste 24 timer, 3 den næste dag osv.

Efter en uge skal der være 7-8 våde bleer fra hver baby i døgnet (måske kun 5-6, hvis du bruger engangsbleer, da de kan suge mere). Du kan regne med, at dine babyer skal spise 8-12 gange i døgnet. Efter den første uge er ammede børns afføring tynd og sennepsfarvet.

Det kan være en hjælp i begyndelsen at føre et skema over ammetider, hvilken baby, der lå ved hvilket bryst sidst, og hvor mange våde bleer de har haft hver især.

Vil brystvorterne blive uudholdeligt ømme af at amme to babyer?

Du har ikke større risiko for at få ømme brystvorter ved at amme to børn. Problemet kommer af babyens måde at sutte på eller stilling - ikke af antallet af babyer, du ammer. Find den ammestilling, der er mest effektiv for dig og dine babyer.

Hvis du får ømme brystvorter, kan du behandle dem med en kombination af brystmælk og ren lanolin. Når du er færdig med at amme, kan du trykke et par dråber ud og lade dem tørre på brystvorterne i 5 eller 10 minutter. Mælken hjælper med at hele rifter og revner og dræber bakterier.

Derefter smøres brystvorterne med lanolin, der ikke behøver at blive vasket af, for at holde vorten blød og smidig. Du kan købe ren lanolin på apoteket (eller måske der hvor du har købt/lejet din brystpumpe).

Hvad hvis man knytter sig mere til den ene baby end til den anden? Det kan da ske, især hvis den ene af dine babyer måtte blive på hospitalet længere end den anden. Du har haft mere tid til at lære den baby at kende, der var i hjemmet, og du har derfor udviklet et stærkere bånd til den tvilling. Eller hvis du har en svagelig baby, kan det godt være, du opdager, at du giver den baby mere opmærksomhed.

Det vigtigste er, at du er opmærksom på dine følelser og arbejder på at give dine babyer lige meget kærlighed og opmærksomhed. Heldigvis vil amning bringe dig i nær kontakt til begge babyer, og det kan hjælpe med til at sætte gang i processen med at knytte bånd til dine børn.

Får man nogensinde tid til en pause?

Man behøver ikke være i gang med at amme døgnet rundt. Det bør man faktisk ikke være. Sov når børnene sover, hvis du kan. Indkald dit supportteam, når du føler dig udkørt - og begynd med faderen. Lad ham overtage børnene, mens du holder lidt fri fra dem, også selv om det kun er i et kvarter eller 20 minutter.

Gå udenfor hørevidde fra babyerne, f.eks. ved at gå dig en lille tur, tage dig et varmt bad eller læse et blad i et andet værelse. Når først din ammerutine er blevet ordentligt tilrettelagt, så gå i byen en aften med din partner og nyd friheden. Husk at I var et par, før babyerne blev født, og I havde et forhold. Det er nu på tide at fortsætte, hvor I slap.

Hvor kan man hente hjælp?

• Sørg for at etablere nogle supportteams, før dine babyer bliver født. Du får rigeligt at se til efter fødslen uden også at skulle blive stresset af at lede efter hjælp, når du behøver den.

• Meld dig ind i en tvillingeklub (f.eks. Tvillingeforeningen FREJA) eller tag kontakt til andre tvillingemødre.

• Sørg for, at der kommer en sundhedsplejerske og hjælper dig med at komme i gang med amningen umiddelbart efter fødslen.

• Hvis dine babyer skal blive på hospitalet, og du derfor ikke kan amme dem lige fra fødslen, så start med at pumpe ud den allerførste dag. Mælken kan holde sig i køleskabet eller fryses ned i sterile flasker, så den kan bruges senere.

• Tal med familiemedlemmer, venner og naboer, om de kan hjælpe dig med at lave mad, gøre rent og købe ind efter fødslen.

• Fremfor alt, lad være med at forsøge at være supermor og klare det hele selv. Når du har tvillinger vil du få brug for (og fortjene) al den hjælp, du kan få.

09-10-2001

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Indkøbsguide: Amning

Læs nyeste udgave af MIN BABY gratis

Så lidt ammer danske mødre

Kan du amme sådan?

MIN BABY nr. 2

Ammebørn græder mest

Mors mælk giver sundere børn

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

amning

tvillinger

Læs meget mere om tvillingegraviditet og livet med tvillinger:

Tvillinger









Gør barnedåben personlig og få navn og dato trykt på servietterne. Vælg mellem mange flotte farver og søde motiver.

 Servietter med tryk





Advokat Thomas Torré Christiansen er specialist i at rådgive kvinder, der er blevet opsagt på grund af graviditet eller barsel. Her kan du altid få en gratis vurdering af din sag.

 Homann Advokater





GRATIS brugervenlig feriebolig portal med 1.500 tilmeldte ferieboliger til udlejning. På Sommerferie.NU kan du få kontakt til private personer, som udlejer deres feriebolig.

 Sommerferie.nu





Skal du gå til apa? Apa er kurser omkring fødslen og tiden efter. Se vores store udvalg af kurser med mange temaer bl.a. babymotorik og babyrytmik.

 apa - København






Få en skøn babypakke

Få et lækkert babytæppe + bogen Skal vi lege? + knitrebogen Gården. Du skal kun betale 39 kroner i porto.

GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2019

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Babyfree.dk | Babyklik.dk | Babyklubben.dk | Netbaby.no | Facebook