Ferien i Thailand blev et rigtigt eventyr Mia opdagede, at hun var gravid, da hun var i Thailand med kæresten Tony.
4595
Skrevet af Mia
Min kæreste og jeg var på ferie i Thailand i fire uger. Vi vandrede i bjergene i fire dage og var ude at ro kajak (28 km). Vi var på eventyr - en aktiv ferie.
Den sidste uge i Thailand var vi på en ø, hvor vi ville tage et dykkercertifikat. Vi betalte for kurset og havde allerede haft vores første lektion. Derefter fik vi udleveret et skema, som skulle udfyldes inden næste lektion. Et af spørgsmålene lød på, om man (altså jeg) eventuelt kunne være gravid. Min første reaktion var naturligvis "nej det er helt umuligt". Men ved nærmere omtanke, gik det op for mig, at jeg ikke havde haft min menstruation som planlagt.
Så måtte Tony (min kæreste) og jeg en tur til sygeplejersken på øen og købe en graviditetstest. Der var ingen af os, der sagde noget på vejen tilbage til hytten. Næste morgen, mens Tony lå og sov, listede jeg ud på toilettet og gjorde det, som jeg skulle gøre. Den her graviditetspind fik med det samme to blå streger. "Nå ja", sagde jeg højt, "den ene forsvinder nok lige om lidt". Men det gjorde den bare ikke. Jeg tror, jeg sad på toilettet i tyve minutter og bare stirrede på den pind.
Så gik det op for mig. Yes! Jeg var lykkelig og gravid. Jeg løb ind til min dybt sovende kæreste og råbte, at jeg var gravid. Med søvn i øjnene spurgte han: "Hvordan er det gået til?".
Der blev i alt købt og brugt fem graviditetstester - vi skulle være helt sikre på, at vi om ni måneder skulle være forældre. Og det skulle vi. Men jeg blev alligevel testet hjemme i Danmark af min læge. Den var stadigvæk positiv.
Efter et par dage kom spekulationerne så. Kunne vi overhovedet magte at blive forældre? Var vores økonomi stabil nok til en forøgelse af familien? Mange spørgsmål dukkede frem i vores tanker, og jo flere ubesvarede der var, des mere bange blev vi. På det tidspunkt begyndte Tony at vakle henimod en abort - han var bange for ikke at slå til som far, fordi barnet ikke var planlagt.
Til sidst - efter en uge - talte vi med en læge/terapeut hos mødrehjælpen, og dér blev stort set alle spørgsmål besvaret på bedst mulig måde. Da vi gik derfra, var vi helt enige om, at det var tid for os at blive forældre. Det var ikke fordi, vi sagde særlig meget til hinanden, mens vi gik rundt i gaderne inde i København. Det er svært at beskrive, men det var som om, vi tænkte hinandens tanker. Som om vi vidste inderst inde, hvad vi begge havde lyst til. Alt var bare så dejligt den dag og gennem hele graviditeten.
Jeg var heldig med min graviditet. Jeg havde hverken morgenkvalme eller elefantfødder. Alt gik lige efter planen, og Tony og jeg knyttede os mere til hinanden og vores fælles barn gennem de sidste måneder af graviditeten.
Relaterede artikler
© 1999-2025