Skrevet af Mulle
Min graviditet var forløbet helt uden komplikationer og uden de helt store gener. Jeg var sat til at skulle føde den 22. juni 1999, men der skete der ikke ret meget.
Tirsdag den 29. juni 1999 havde jeg været en tur oppe på kommunen for at sige hej til mine kollegaer, så jeg havde ikke fået min middagssøvn den dag.
Vi gik tidligt i seng ca. kl. 21.30 og lå så og snakkede lidt. Omkring kl. 23.00 fik jeg det lidt sært og skulle på toilettet. Det gentog sig et par gange med 5-10 minutters mellemrum, og derefter kunne jeg ikke holde ud at ligge i sengen mere.
Vi gik ind i stuen, og jeg satte mig i en stol, som kan vippes, og min mand lagde sig på en sovesofa. Hver gang jeg fik en ve, måtte jeg op og gå rundt. Min mand fik sovet ca. 1 time.
Kl. 02.30 ringede jeg til fødegangen, for veerne kom med 5 minutters mellemrum, og det gjorde meget ondt. Vi aftalte, at vi skulle komme derind, og hvis det ikke var gået ordentlig i gang, kunne vi køre hjem igen.
Da jeg kom ind på fødegangen, var jeg åbnet 2 cm, og livmoderhalsen var helt væk. Vi fik så lov til at blive der 1½ time, så ville jordemoderen kigge ind til os igen. Da hun kom næste gang, var jeg åbnet 3 cm og havde meget ondt. Jeg kom så ind at sidde under den varme bruser, og det lindrede lidt. Jeg fik også lavet et lavement.
Næste gang hun kom, fik jeg tilbudt at få et skud morfin i mit lår eller at få lagt en rygmarvsbedøvelse. Jeg sagde, at jeg gerne ville have morfin. Inden jeg kunne få det, skulle der køres en strimmel på, hvordan barnet havde det, og hvordan veerne var. Barnet sov, så jeg kom til at sidde ca. 1 time med dette på.
Så kom der en anden jordemoder, og hun sagde, at jeg nok ville få mest ud af at få lagt en rygmarvsbedøvelse, men hun ville da lige se, hvor meget jeg havde åbnet mig, og der var jeg 6 cm åben. Hun sagde, at så syntes hun, at jeg skulle hoppe en tur i badekaret. Det gjorde jeg så, men jeg havde så ondt, at jeg ikke kunne finde ro i vandet.
Jeg kom op, og så sagde hun, at hun ville prikke hul på vandet, for det var nemlig ikke gået endnu. Da hun havde taget vandet, kom jeg ned i badekarret igen, og denne gang var det bedre.
Da jeg ikke kunne holde til at sidde i badekarret mere, kom jeg op på fødebriksen. Jeg havde meget ondt i min ryg/lænd. Min mand lagde isklude på min pande, og jordemoderen masserede min lænd, for jeg havde så mange smerter.
På et tidspunkt blev mine veer for svage, og jeg var ved at falde i søvn. Så fik jeg lagt et drop i min hånd med noget ve-stimulerende. Det meste af tiden trak jeg vejret gennem en maske enten med ilt eller med lattergas i.
Jeg havde presseveer i ca. 1½ time, og pludselig skulle barnet bare ud, for fostervandet var blevet grønt. De lagde så en sugekop på hans hoved og trak ham lidt ud, men lod ham glide tilbage, fordi de var nødt til at klippe mig lidt. Herefter blev han bare trukket ud, og det var både lægen og jordemoderen, som havde fat, så det mærkedes meget voldsom og ubehageligt.
Det blev en lille dreng med rødt hår, som vejede 3.650 gram og målte 52 cm. Han kom op på min mave, men der lå han ikke ret længe, for han gispede efter vejret. Så tog de ham over ved siden af for at suge ham i halsen, men det hjalp ikke. Så sendte de bud efter en børnelæge, som så fik ham indlagt på børneafdelingen. I et par timer vidste min mand og jeg ikke, om vi havde en sund og rask dreng, eller om han havde taget skade af fødslen.
Min søn lå i kuvøse det første døgn, hvor han fik ilt. Han fik også sondemad og sukkervand gennem et drop i hånden. På hans ene fod var der en føler, som var sat til en maskine, som kunne måle, hvordan han iltede blodet. De første døgn fik han panodil, fordi det virkede som om, han havde ondt.
Da han var ca. 3 dage gammel, blev han scannet i hovedet, og der så det ud som om, at han havde haft en mindre hjerneblødning, men lægen sagde, at hvis man scannede alle nyfødte, ville man ofte kunne se en antydning af en blodansamling på grund af presset under fødslen.
Da han var ca. 9 dage, blev han scannet igen, og der var der ikke noget at se. Vi har gået til kontrol med ham, indtil han var 1 år, men han fejler heldigvis ingenting i dag og har ikke på nogen måde taget skade af den hårde fødsel.
Den 1/10-2000 fødte jeg endnu en søn efter at være gået 12 dage over tiden, men denne gang gik fødslen meget nemmere, og jeg nåede ikke ind på fødegangen, inden jeg var helt åben. Jordemoderen prikkede hul på vandet, og så fødte jeg. Så der gik ½ time, fra jeg ankom til sygehuset, og til barnet var født. Jeg havde selvfølgelig haft kraftige veer, men det var slet ikke noget at sammenligne med første gang.
Jeg blev syet 2 sting, og da det var overstået, og barnet var blevet målt og vejet (3.450 gram og 53 cm), blev vi kørt op på barselsgangen, hvor vi lige kunne nå at se 2. halvleg af håndboldkampen, hvor Danmark vandt guld.
20-11-2001
|
Relaterede artikler
© 1999-2025